Selvom jeg mest laver papirhobby, så har jeg osse stadig gang i andre ting, som f.eks. strik, maleri, syning, filt og meget andet.
Nu har jeg fundet ud af at kombinere tingene lidt, ved at bruge nogle af de værktøjer jeg har købt ind til papirhobbyen til noget helt andet - den færdigkøbte lille filtpung er nemlig blevet dekoreret med et par udstansede filtblomster, skåret ud ved hjælp af Bigz die'en "Tattered Florals" og en BigShot maskine.
Fordelen ved Bigz dies (og Sizzix Originals) er nemlig, at de kan stanse ud i forholdsvis kraftige materialer som f.eks. chipboard, mosgummi, tynd finér, akryl osv. Og her er det faktisk 3mm tyk filt jeg har stanset ud i, så der er en chance for at blomsterne holder faconen.
Jeg har blot syet dem på pungen med almindelig sytråd og med en knap som pynt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar