torsdag den 9. august 2012

En Award fra Annette

Annette (http://annettesdesign.blogspot.dk) har været så sød at give en award videre til mig  -  og det siger jeg hende tak for.


Der er flg. regler for at modtage denne award: 

- Vælg 5 andre blogs og husk at linke til dem i dit award indlæg.
- Læg en besked på deres blog for at fortælle du har givet dem en award.
- Tak sendes til den, som har givet dig denne award.
- Fortæl 5 ting om dig selv, som ingen eller få ved.

Da jeg generelt er modstander af kædebrevslignende ting, og ved at mange andre er kede af at modtage awards, fordi de medfører en masse besvær, ja - så tillader jeg mig ikke at videresende denne. Der bliver jo heller ikke - ligesom i kædebrevene - truet med bål og brand hvis man lader være (ikke fordi jeg tror på den slags . . . men alligevel ;-)).

Og jeg har oveni købet en anden fornuftig grund til at lade være:
Hvis alle, der får den, skal videresende til 5 andre  -  så er vi ude i 5x5x5x5x5x..... osv. I 8. led er vi så oppe i næsten 2 millioner bloggere - og i 14. led er vi oppe i over 6 milliarder og begynder at nærme os befolkningstallet på verdensplan. . . så det hænger jo slet ikke sammen!

Men jeg er som sagt glad for at modtage awarden  -  og her kommer 5 ting om mig selv, som der ikke er ret mange (i hvert fald ikke læserne her på bloggen) der ved:

1. Jeg har engang stået på en scene og fløjtet for Peter Belli
2. Jeg elsker tatar-mad med rå æggeblomme
3. Jeg gik til opvisnings-gymnastik som teenager
4. Som barn var jeg sygeligt genert
5. Jeg kan fejre sølvbryllup om to år, hvis altså ikke Claus når at stikke af forinden


1 kommentar:

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...