lørdag den 25. august 2012

En lille give-away i samarbejde med Jeanne

Som mange af jer måske opdagede, så var Jeanne Dideriksen gæste-designer ovre på DT-bloggen i forrige uge. I den forbindelse har Jeanne og jeg aftalt at slå et slag for brug af maling, mist, masker osv. og det gør vi med følgende lille konkurrence, som vi håber en masse af jer er friske på at deltage i!

************************************************

Så blev det konkurrencetid i Blogland!

JeanneD’Art & Hobbyboden/Scrapworld
Vil gerne udfordre dig, derfor har vi stablet en frisk lille udfordring på benene.

Du bestemmer selv hvad dit bidrag skal være, og hvor mange lodder du trækker i konkurrencen. Det er tilladt at deltage med alt scraprelateret, så om det er et Kort, Layout, Minialbum, Altered Art etc. er op til dig.

Sådan tjener du lodder:
1. Lod = Brug maling, gesso eller modeling paste
2. Lod = Brug mist
3. Lod = Brug masker/templates
--- Du kan således tjene op til 6 lodder på et bidrag!
Link til dit bidrag i din kommentar herunder, og så er du med.

OBS. Du kan deltage med et bidrag på BÅDE Jeanne D’Art & Hobbyboden/Scrapworld bloggen, men ikke med det samme bidrag begge steder! Det betyder at de meget produktive kan tjene helt op til 12 lodder!

Gevinsten er sponsoreret af Hobbyboden/Scrapworld!!

Legen slutter d.9/9 klokken 12!
- og vinderen findes hurtigt derefter!

Vi håber I er friske på at lege med!
*************************************************

Jeg har i øvrigt selv forsøgt mig med at lifte Jeanne i dette layout, hvor der både er brugt masker, mist-spray og modelling paste  -  sammen med noget lidt sjov og anderledes pynt.


Som udgangspunkt har jeg brugt et af de nye papirer fra 7 Dots Studio  -  designet af Anna Dabrowka (Finnabair).
Og så har jeg brugt et par forskellige templates med hhv. Chickenwire og Punchinella  -  begge fra Crafter's Workshop.
Jeg har sprayet med hhv. rød og grøn mist over Chickenwire-masken og bagefter har jeg spartlet krakelerings-embossing-pasta (den fra Dreamweaver) henover punchinella-masken vha. et stykke pap. Når man løfter masken af har man et fint forhøjet mønster.


Den stribede pil er klippet ud i mønsterpapir og sat på ensfarvet karton for lige at ramme den lidt ind.
Hjertebåndet er syet på med håndsymaskine.


De to sjove rammer er af metalfarvet plast, og jeg har sat mønsterpapir i dem og bagefter givet dem et lag Glossy Accent.


Den lille sky er et stempel fra Studio Calico. Det nederste er stemplet direkte ovenpå papiret, mens den øverste er stemplet på et stykke løst mønsterppapir, der bagefter er klippet ud og sat på med skumpuder.



Tekststemplet er fra Hero Arts. De tynde sorte chevron-striber er ligeledes stemplede.
De grønne prikker er washi-tape fra Marianne Design lagt ovenpå hinanden i flere lag.

8 kommentarer:

  1. Lyder spændende .. så må jeg se, om jeg kan få gang i et bidrag til konkurrencen :)

    God weekend :)

    SvarSlet
  2. Jeg deltager da og skraber lige 6 lodder til mig med dette tag http://hvistendal.blogspot.dk/2012/08/konkurrence-tag.html?m=0

    God weekend
    Klem

    SvarSlet
  3. Jeg er med på et enkelt lod her: http://jytteskortoggodt.blogspot.dk/2012/08/et-tag-igen.html

    SvarSlet
  4. Så har jeg også fået leget med denne skønne udfordring.

    http://slipsagerscrap.blogspot.dk/2012/09/model-paste-mist-og-masker-mini-album.html

    SvarSlet
  5. glemte lige at det er med 6 lodder

    SvarSlet
  6. http://crafterslife.wordpress.com/2012/09/07/mere-griseri/

    Jeg deltager med mit andet bidrag, til 6 lodder :)

    SvarSlet
  7. Jeg er da gerne med i udfordringen med 6 lodder, med dette LO
    http://tantescrap.blogspot.dk/2012/09/mallorca.html
    Tak for en sjov udfordring :)

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...