Skrevet af Jytte
Jeg har leget lidt med Big Shotten og Deep Impressions Embossing Pulver.
Først har jeg skåret 5 die cuts, i kraftkarton, af en skøn ramme fra Sizzix. Derefter har jeg skåret endnu en ramme i et stykke smukt Pion papir. Jeg har brugt papir og motiv fra serien A Day in May.
Jeg har limet 4 af de 5 rammer i kraftkarton ovenpå hinanden og ovenpå dem, har jeg limet rammen i Pion papir. Sværtet kanterne med Vintage Photo, som er min favoritsværte til vintageprojekter. Og så i gang med embossingpulver. Først er hele rammen "sværtet" med stempelpude, specielt til embossing og derefter er hele rammen dækket med et tykt lag Deep Impression Embossing Pulver. Embossingpulveret har jeg smeltet med varmepistol. Jeg har gentaget embossing-processen i alt 4 gange. Resultatet er en tyk, blank overflade.
Imens rammen kølede lidt af, fik jeg klippet motivet og et stykke husblas til. Husblasen fungerer som glas i rammen. Motiv og husblas limes ovenpå hinanden med Glossy Accents. Man skal lige have lidt tålmodighed med at lime husblasen sammen med papiret. Det kan drille lidt, men er "besværet" værd.
Så kom udfordringen at få billedet til at sidde fast i rammen, som jo altså er hul. Jeg fandt på at lime et stykke aflangt kraftkarton bag på rammen - og derpå kunne jeg fæstne motivet. Den sidste ramme af kraftkarton OG den udskårne oval, limes på bagsiden for at færdiggøre rammen. Jeg har sat min spejlvendt på og sværtet kanter, så det også bagpå ser fint ud.
For at rammen kan stå, har jeg lavet et støtteben i kraftkarton og limet det bagpå. Her kan i rigtig få indtryk af de mange lag af diecuts og et lille kik fra siden, hvor man kan se støttebenet.
Rundt om "glasrammen" har jeg pyntet med en perlesnor. Jeg har brugt limpistol til at sætte den fast med. En lille sløjfe i nylonbånd, som rynker lidt efter lidt varme fra varmepistolen - og en knap med lidt twine. Det var vist det.
Håber i er med endnu ... det blev et noget længere indlæg end forventet :)
Ha' en dejlig og kreativ dag.
Jytte :)
Rigtig flot ramme.
SvarSletHvor er den flot Jytte, rigtig godt lavet og fin idé. Superflot lavet og smukke detaljer. Du er da bare knald hamrende dygtig.
SvarSletDen har jeg set i lørdags - den er bare dobbelt så smuk i virkeligheden!
SvarSletMange hilsner fra Tina M.
Flot ramme Jytte
SvarSletHold op hvor er du dygtig, den er så flot ligner en antik ramme i mahonie træ, jeg for over mine dies, men lige den facong har jeg ikke, du kunne også bruge den med et billede af din mor eller mormor i, og perler og sløjfe sætter lige prikken over iet. knus morkaren.
SvarSletWOOOW, hvor den ramme dog lækker Jytte ;O))
SvarSletHelt fantastisk og så med en vejledning, så kan det vist ikke blive bedre. Tusind tak.
SvarSlet