lørdag den 17. januar 2015

"Værktøj" til Project life

Skrevet af: Gitte Ottosen

Dagens indlæg er lidt anderledes end vanligt, jeg vil nemlig vise lidt værktøjer til project life som du ikke sådan rigtig kan tage i hånden og bruge... Det vil sige du kan tage telefonen i hånden, men ikke selve værktøjet :-)
Det skal nemlig handle om de værktøjer jeg har valgt at bruge for dels at kunne lave billedcollager og dels de to dagbogsværktøjer jeg har brugt hidtil.
Først fotos: de fleste af de billeder jeg bruger er tager med min iPhone så det var jo ret oplagt at finde et fotobehandlings værktøj i form af en app. Faktisk er jeg kommet så langt at selv de billeder jeg tager med mine kameraer bliver smidt over på telefonen så jeg kan bruge samme værktøj til alle :-)
I lang tid har jeg brugt picframe:




Her kan man vælge forskellige formater, opsætning af collage layout, ændre styles og sætte labels på. Når de er klar gemmer jeg dem i kamerarullen.

For nyligt er jeg dog blevet introduceret til Moldiv som er vist nedenfor. Jeg kan godt lide de lidt mere skæve collager den har, og samtidig er der mulighed for at tilkøbe endnu flere. En lille sjov ting er knappen øverst til venstre; den skifter layout til tilfældige andre med samme antal billeder. Der har jeg flere gange fundet bedre løsninger som jeg ikke selv havde fundet på. Igen er der mulighed for at skrive, sætte stempler på, lægge filtre på og meget andet.




Når det gælder dagbog så har jeg i meget lang tid brugt Momento. Her opretter du selv noter og tilføjer de billeder der hører til. Du kan dog slå til at den også selv kan hente input fra forskellige sociale medier som Facebook, Twitter og så videre. Det kan du se i nedenstående billede hvor den øverste er hentet fra Facebook og den nederste er en jeg selv har oprettet.




Men også her prøver jeg for øjeblikket noget nyt, Heyday. Den er lidt speciel for den tjekker via telefonen med jævne mellemrum hvor jeg er og gemmer det. Så kan jeg så tilføje en note senere om hvorfor jeg var der :-) billederne henter den også selv ind fra kamerarullen på telefonen og har både tidpunkt og lokation med. Igen kan man så selv tilføje noter.




Et mere indirekte værktøj er min Endomondo! Jeg bruger endomondo til at registrere al min motion i, og dermed har jeg også "bevis" med kort og ruter som jeg kan tage et screedump af og gemme til project life. Billedet nedenfor er faktisk den gåtur jeg gik den dag jeg så båden som du kan se billedet af i Heyday ovenfor.



Det smarte med endomondo er at gps delen jo virker uden data, så selvom du er i udlandet kan du godt registrere din gåture og det er da en sjov måde at dokumentere dine oplevelser på. Her er dels en lang gåtur på The Strip i Las Vegas.


Summasummarum; Efter jeg er starter med project life er min iPhone pludselig blevet et uundværligt værktøj til Scrapbooking :-)

Tak fordi du kiggede med.

Gitte - aka godtesen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...