tirsdag den 22. februar 2011

Modelling Paste kursus

Ligesom en masse andre scrappere og andet godtfolk, så deltager jeg i et meget inspirerende onlinekursus lige nu, arrangeret af Fister (Eva) og Kat (Katrine):
http://evadohn.blogspot.com/2011/01/vil-du-med-pa-kursus.html

Jeg vil ikke afsløre selve teknikkerne her - men kan på det varmeste anbefale kurset!

Her er resulatet af første lektion...

Fotoet er fra en af de mange små pladser i Venezia hvor der står folk i sjove kostumer og med masker på og opfører et eller andet lille stykke.

Kurset er omkring Modelling Paste og indebærer bl.a. at man bygger nogle strukturer op. Så jeg var simpelthen nødt til at klipse nogle af bogstaverne i titlen fast, da de ikke kunne hænge fast på normal vis.

Blomsterbåndet er fra Tim Holtz og oprindeligt hvidt, så jeg har sprayet det med Glimmer Mist i to forskellige blå/turkise nuancer.


Forleden dag kom jeg til den erkendelse at jeg vist er alt for slem til at købe knapper i tide og udtide uden af få dem brugt, så nu fik jeg da brugt seks af dem...

mandag den 14. februar 2011

Glædelig Valentins dag

Det er bestemt ikke den største tradition herhjemme, men alligevel vil jeg gerne ønske jer glædelig Valentins dag i dag.

I USA - hvor scrapbooking også stammer fra - har Valentines Day en hel anden størreslse og der findes rigtig mange sjove ting og projekter også indenfor scrapbooking.

Jeg har kigget lidt på you tube og fandt et par videoer, så med disse vil jeg gerne ønske en rigtig god og kreativ Valentins dag til alle.

Mini Album-love

My Valentine's Day Scrapbook Mini Album

Love Scrapbook Layout

torsdag den 10. februar 2011

LO med julepapir

Ja julen er jo vel overstået og det nye år er godt igang. Men nu skal billederne fra julen også scrappes. Her er det et LO med "Årets bedste julegave". Min datter Mille på 7 fik sit livs bedste julegave, da hun et par dage før juleaften ganske vist fik en kat. Den historie skal selvfølgelig scrappes med det her skønne julepapir. Jeg har prøvet at genbruge de små cirkler fra det ene mønsterark i designet med cirkler til bogstaverne i overskriften og de små billeder, som også er punchet i cirkler.





Her et nærbillede af lidt af overskriften. Det er meget sjældent jeg bruger en håndskreven overskrift, men jeg synes faktisk det passede godt til cirklerne. Cirklerne er rammet ind med en sort tushstreg.




De øvrige elementer på LO'et er også rammet ind med en sort tushstreg ligesom der også er lavet en streg rundt i kanten af LO'et. Her i et lille hjørne blev der lige plads til et årstal, så det er dokumenteret.


fredag den 4. februar 2011

Embossing folder

Nu var det varm embossing sidste gang, denne gang vil jeg gerne vise et eksempel på et kort med kold embossing lavet med en embossing folder. Processen er meget simpel; find det karton du gerne vil embosse, klip det ud så det passer til det du skal bruge, læg det ind i folderen og kør den igennem din bigshot.
Når det kommer ud af folderen så er det fint embossed og klar til brug. Men jeg tænkte at det kunne være sjovt at gøre motivet lidt mere tydeligt, så jeg tog applikator værktøjet og lidt distress ink og kørte i cirkler henover motivet.
Kortet er pyntet med et par blomster, to punchede grene lavet med stansejernet "rock fern" og til sidst tre små dew drops.
'

torsdag den 3. februar 2011

En hilsen fra Los Angeles

Den store CHA-messe i Los Angeles sluttede i forgårs, og jeg skal lige love for, at det har været en fantastisk oplevelse at se den.
Jeg har selvfølgelig også fundet en masse nye, spændende varer til butikken, så jeg glæder mig til det hele begynder at dukke op på Samsø.


Alene stedet hvor det foregår, Los Angeles Convention Center, er en oplevelse i sig selv med den størrelse det har og med beliggenheden lige uden for Downtown LA, hvor alle skyskraberne er samlet.

Messehallerne tog et par dage at komme rundt i, og selvom jeg på forhånd vidste at det ville være stort, så er det alligevel overvældende at se SÅ mange stande med alverdens skønne produkter til hobby-verdenen.

Og så er sådan en messe en fantastisk til at komme tæt på alle "stjernerne" i branchen, som f.eks. Tim Holtz, som er lige så imponerende dygtig i virkeligheden, som han er i sine video'er.

tirsdag den 1. februar 2011

Varm Embossing

I dag og en gang senere på ugen vil jeg gerne vise et par forskellige måder at bruge embossing på, forskellige teknikker. I denne omgang bliver det varm embossing med de fantastiske "omvendte stempler" fra Hero Arts. Med omvendte mener jeg at det er områderne udenom motivet der bliver stemplet og selve motivet står tilbage.
Jeg lavede først dette kort, hvor den orange farve har overvægt. Kortet er hvidt, så et sødt stykke baggrundspapir med mønstre i orange og grøn. Jeg har så stemplet motivet på et stykke akvarelpapir med embossing sværte og drysset med klar embossing pulver. så en tur med varmepistolen og vupti er motivet klar. Næste punkt på programmet var så at skabe farve kontrasten; her brugte jeg en distress ink og et applikator værktøj og kørte i cirkler hen over motivet. Derved fik jeg farvet alle de dele der ikke var dækket af embossing.
Motivet blev så monteret på orange karton og kortet blev afsluttet med matchende bånd og en stemplet hilsen. Den sidste igen rammet ind af orange og monteret med 3d puder.
Jeg tænkte så at det måske lige var orange nok så succesen blev gentaget med grønne sværtede kanter, grønt underlag til motivet og grøn stemplet tekst.


mandag den 24. januar 2011

Mens vi venter på forår...

Mens vi venter på at vinteren bliver overstået og foråret begynder at pible frem, så kan jeg i stedet glæde mig over de mange blomsterfotos jeg har liggende.

Her er et af dem - af den klump vintergækker der hvert år kommer op ved foden af den store blodbøg i haven. Jeg har været ude og kigge efter, og spirerne er faktisk allerede 1 cm høje på nuværende tidspunkt - så det går helt bestemt den rigtige vej!!

Det skønne sommerfuglepapir er fra Echo Park's serie a Walk in the Park, som desværre i øjeblikket er i restordre - men som forhåbentlig snart kan findes i butikken...

søndag den 23. januar 2011

Nye stempler på vej...

Jeg arbejder løbende med at designe nye stempler (clear stamps), og jeg lagde forleden syv nye ud til salg, bl.a. dette med "Venner er blomster i livets have".

Stemplet med "et SMIL er den korteste" afstand fandt dog ikke umiddelbart vej til butikken, da der er en alt for høj kassationsgrad på et stempel med SÅ detaljeret tekst.
Men når jeg engang bliver dygtigere til præcisionsarbejdet, så skal det nok også komme til salg.

Til begge kort er der i øvrigt brugt papirer fra Graphic45's nyeste serie - Once Upon a Springtime. Motiverne er fundet på nettet og printet ud, Doily-stemplet er fra Hero Arts.

lørdag den 22. januar 2011

Gitte går vintage-vejen

Jeg har for første gang i længere tid forsøgt mig med at lave et "rigtigt" vintage-layout. Jeg synes det er en superflot stil, og jeg er tilbøjelig til at indkøbe materialer til den stil i butikken - men jeg får sjovt nok ikke lavet ret meget selv i stilen. Men det vil jeg forsøge at gøre noget ved fremover.

Jeg har taget udgangspunkt i et af Netti's smukke layouts, som kan ses som nummer to på hendes liste over 2010's bedste LO's her: http://nettisscrapblog.blogspot.com/2010/12/mine-10-favorit-layouts.html

Jeg har brugt et af Riddersholm's flotte papirer som baggrund, og så er der dekoreret med mønsterpapir fra 7Gypsies Venice-serie (striberne og ternene).
Lidt bølgepap og nodepapir er der også brugt - begge dele distresset med brun sværte og Chalkboard-mist (en lækker mat mist-spray).

Foto'et er et jeg har fundet på nettet, og det forestiller vores hus som det så ud engang først i 1900-tallet, dengang det var beboet af familien Beistrup. Jeg kender ikke det præcise årstal, men huset er opført i 1909.
Jeg har på et tidligere tidspunkt scrappet det samme billede af huset, men dengang sammen med et helt nyt foto taget fra samme sted. Resultatet fra dengang ligger i dette indlæg:
http://hobbyboden.blogspot.com/2007/11/scrap-sndag-p-odder-bibliotek.html

torsdag den 20. januar 2011

Jul i januar

Jette (Ma11edina) har startet en udfordring op inde på Scrapsisters' forum, der går ud på at lave julekort hver måned året rundt. På den måde bliver man ikke "taget med bukserne nede", når man når frem til jul og står og mangler en masse kort.

Januars tema er "hvidt på hvidt" - og jeg har fået lavet disse to enkle julekort i hvide og grå farver.




onsdag den 19. januar 2011

Et lift med sommerfugle

Jeg har gennem længere tid (faktisk lige siden jeg så det "live" på Convention i efteråret) gået lidt som katten om den varme grød på grund af Sarah's fantastiske Venedig-layout:http://sarahs-verden.blogspot.com/2010/10/lo-fra-convention.html

Her i weekenden fik jeg så langt om længe taget mig sammen til at lifte det. Det var især den tre-delte opsplitning af fotoet og så "rankerne" med sommerfugle, der inspirerede mig.

Og det kom der dette LO ud af:
Her et detaljebillede af de forskellige blomster, som har fået metalpynt i midten.


Og her ses sommerfuglene på "ranken", som egentlig bare er tre tynde strimler mønsterpapir skåret på skæremaskinen.

tirsdag den 18. januar 2011

Simple kort og skønne stempler

Jeg har forsøgt at lave nogle lidt mere simple kort end jeg plejer - og jeg er faktisk ret godt tilfreds med resultatet.

Jeg synes, der findes utrolig mange stempler, som sagtens kan stå næsten alene på et kort og på den måde, ser man også stemplet lidt mere.



Det første kort er almindelig A6-størrelse, foldet så det åbner i toppen. Der er brugt almindeligt hvidt A4-karton som base til kortet.


Ovenpå basen er der et stykke brunt karton, som er 0,5 cm mindre end basen på hver side. Det giver en fin hvid kant hele vejen rundt.


Herovenpå er brugt et stykke mønsterpapir, med et meget diskret mønster.






I hjørnet af kortet er der stemplet med Circle Lace fra Hero Aerts med brun stempel sværte. Stemplet går lidt ud over kanterne, for at det ikke ser helt så "perfekt" ud.

I midten af stemplet er sat en "krystal" og i mønsterets andre cirkler er der sat andre "krystaller" i forskellige størrelser.



Kortet har fået et organsabånd forneden med en lille sløjfe og et enkelt lille tekststempel.

Det næste kort er bygget op efter nøjagtigt samme princip, men det er kvadratisk i størrelsen 14x14 cm.
Der er brugt dette hvide karton i størrelsen 14x28 cm som base, hvilket giver et perfekt kvadratisk kort, når det foldes på midten.





Stemplet er også fra Hero Arts men med et lidt andet mønster - og her er krystallerne sat rundt i hele kanten af stemplet.





På begge kort har jeg stemplet med almindelig stempelsværte, men det giver også en rigtig flot effekt. hvis man embosser med disse skønne stempler.
God fornøjelse med jeres stempler.

Valmuer i scrapklubben

I torsdags i scrapklubben på Scrapsisters' Forum, var vi flere der ville lave denne skitse: http://www.pencillines.com/2011/01/sketch-220.html

Og her er hvad jeg fik lavet - et layout med 5 forskellige fotos af Samsø's smukke valmuer:

Uuuuuh, hvor man dog kommer til savne den skønne sommertid, når man sidder med sådanne fotos. Men nu er der da heller ikke så længe til, som der har været...

Valmuebilledet i nederste venstre hjørne, har jeg engang sendt ind til en konkurrence her på øen - med det resultat, at det nu bliver brugt i forskellige officielle sammenhænge. Bl.a. var det i en periode på forsiden af kommunens hjemmeside, og det har også været brugt i forskellige turist-brochurer. Hvor er det dog skønt, når andre værdsætter det man laver :-D

mandag den 17. januar 2011

Hvad man osse kan bruge sin Silhouette-maskine til

Jeg har fornylig investeret i en "Premium Subscription" inde i Silhouette-butikken.
Det er en god måde at få en masse skabeloner til en rimelig pris. Og ellers så kan de købes enkeltvis for 0,99 $, altså knap 6 kr.

En af de skabeloner jeg har købt fornylig er denne indsats til et kort, som skærer den sødeste cupcake - og ovenikøbet laver perforeringer i kortet, så man kan folde det helt præcist.

Og så var det jo oplagt bagefter at stemple uden på kortet med et par søde cupcake-stempler på farvet papir.

Den nye software "Silhouette Studio" kan jeg i øvrigt varmt anbefale, hvis du ikke har hentet den til din maskine endnu. Den er betydelig lettere at arbejde med end den gamle software, og der er ikke nær så mange trin før man sidder med den færdige, udskårne figur i hånden.

Softwaren er gratis og kan hentes her:
http://www.silhouetteamerica.com/software.aspx
...og den kan bruges til både de nye og de gamle Silhouette maskiner og CraftRobo, hvis blot du har Windows XP eller Windows 7 på din PC (og softwaren findes også til Mac).

søndag den 16. januar 2011

Glimmermist og toiletpapir

Jeg fik lyst til at lege lidt med glimmermist og søgte på youtube og fandt nogle forskellige vejledninger. Jeg fulgte ikke nogle af dem slavist men fik nogle ideer. Jeg skar en flot cirkel med min spellbinder Beaded circle. Den sprøjtede jeg med noget glimmermist i forskellige farver som jeg tværede ud med noget toiletpapir og lidt som jeg ikke tværede. Det blev lidt splash-agtigt og samtidig med lidt glimmer.

I en af de tutorials jeg så på youtube sagde Liz Hicks at hun ALDRIG smed det papir væk hun bruger til at tørre overskydende mist af med. Og jeg tænkte at det lød da som en god ide at bruge det affald til noget. Så jeg sprøjtede lidt ekstra glimmermist på toiletpapiret og tørrede det med varmepistolen (fordi jeg ikke kunne vente) og så formede jeg 5 kronblade, som blev til den blomst, som er på kortet. Jeg har ikke brugt nogen speciel teknik til at forme bladene - bare krøllet det farvede papir lidt tilfældigt sammen.

Her er kortet - teksten på kortet er et af Gittes egne stempler.


Og her er blomsten lidt tættere på - afsluttet med en papirblomst og en knap for at skjule samlingen.


søndag den 9. januar 2011

Rester af Riddersholm

Jeg er som sagt med i en udfordring på scrapcat der handler om at få brugt 100 forskellige ting i løbet af januar måned. Det har gjort at jeg har besluttet mig til at fokusere på at få brugt mine rester af papir. En af de første ting jeg faldt over var mine rester af Riddersholm papir. Samtidig faldt jeg over en rest af det søde prikkede karton som matchede fint til papiret.
Frem med mit Stampin-up stempel med træet, lidt snor og et tekst stempel og vupti var første kort klar.
Næste kort er meget samme stil, samme materialer men denne gang brugte jeg både bort stemplet og det høje træstempel for at lave en lidt anderledes opstilling.
Sidste kort er lavet med samme papir men denne gang med ensfarvet blåt karton som matte. Det store motiv er et lækkert clear stamp jeg har embosset med hvid hvorefter hele papiret har fået en tur med stempelsværte (påført med påføringsværktøj)
Kortet er afsluttet med organza sløjfe og blomster (med center af metalblomst). I centeret af doilyen har jeg sat en rest fra crystal swirls, og en anden rest er sat ved blomsterne.

Jul i Januar

Nu ved jeg godt at julen er overstået, men det er vel reelt først her at de fleste har nogen billeder at scrappe., så det er på sin plads med et layout med juletema trods alt :-) nu er mine billeder så rimelig gamle, drengene er i dag 22 og 23 år :-)
Papirene til begge layouts er fra Basic Greys juleserie, og de er varme og modige i farverne. Med disse to layouts har jeg slået to fluer med et smæk, jeg har fået lavet jule layouts og jeg har løst en del af "brug 100 ting" udfordringen på Scrapcat.

På dette første layout er der et stort hjerte lavet af en kageserviet. den har fået en gang distress ink og er limet fast på mønster papir. Dette er efterfølgende revet langs kanten så hjertets omrids er blevet mere råt - og så har kanterne selvfølgelig fået samme ink. Der er også 3 små metal hjerter længere nede - en del af udfordringen :-)
Titlerne på begge layouts er lavet med thickers fra American craft - her valgte jeg igen at opfylde et krav fra udfordringen, nemlig at bruge to alfabeter.

Eneste anden pynt på det første layout er udklippede blomster, de kommer fra et af mønsterpapirene fra basic grey, og jeg syntes faktisk det var lidt sjovt at prøve at lave et mere fladt LO for en gangs skyld.
Næste layout endte med at være det store broderi projekt. Jeg startede det ud fra udfordringen om mindst 9 firkanter. Her er faktisk flere hvis man tæller billederne med :-) da jeg fik det lagt op så slog det mig at det lignede patchwork eller quilt, og så måtte jeg jo sy det hele fast. Det gjorde så at jeg sad og scrappede til klokken næsten var 01 i nat :-)

Her er journaling også lavet med en gammeldags dymo lige som på det andet layout, alle strimler har fået en gang sandpapir så de ikke var så fine og rene i farverne. Som en del af journaling har jeg skrevet "et patchwork af juleminder" og det var faktisk også den fornemmelse jeg fik da jeg sad og lavede det.....hvor er det altså længe siden de billeder blev taget. Drengene er måske 6-7 år, og min mor er også med på billederne - hvor er det dog dejligt når scrap kan føre én ud af de her små landeveje af minder :-)

fredag den 7. januar 2011

Scrap med forhindringer...

Årets første "klubaften" i Scrapsisters' Scrapklub var i går aftes, og et af oplæggene der blev givet var at lifte dette LO: http://www.twopeasinabucket.com/gallery/member/470419-mrspolkadot/1693698-oh-perfect-day/

Jeg fik lavet et (synes jeg selv) rimelig godt resultat, men det var bestemt ikke nogen nemt kamp at komme frem til resultatet!

Synes lige jeg vil fortælle historien, som jeg skrev den på forum'et:
....og det skete så bare lige IKKE, dét der....
Er i gang med mit minimalistiske lift (som dog ikke blive SÅ minimalistisk - men lidt derhenad).
Skal lige sværte nogle kanter på afrevne papirer og cats-eye-puden skvatter af og ned på det layout jeg har gang i.
Nå - samle den forsigtigt op så den ikke smitter for meget af på papiret og så skal den lige limes på med Glossy Accents, som jeg har gjort et par gange før med løse sværte-puder.
Hmpf . . . flasken er stoppet til i spidsen og pludselig siger det "kapow" og hele dutten med spidsen bliver skudt ud og LANDER LIGE OVENI MIT LO...og hætten med . .. . og i omegnen af ½ teskefuld Glossy...... arrrrrrrggghhhhh....
Mig ud i badeværelset efter en opvredet vaskeklud, så jeg kan tørre limen forsigtig af . . . og hvad sker der så ?? Jo, farven på mønsterpapiret er sgis'me ikke 'vaskeægte' så farven forsvinder der hvor jeg tørrer / gnubber.
Jammenaltså . . . jeg føler mig jo lissom Mr. Bean i filmen hvor han får vandaliseret et hundedyrt maleri fuldstændigt . . .
Men man er vel kreativ, så nu har jeg gnubbet en 3-4 forskellige steder på mønsterpapiret og lavet afblegede / udvaskede pletter... hvem sagde distressing ??

Layoutet er i øvrigt lavet med forskellige papirer fra Graphic45.

Og så et nærbillede af blomsterne, som jeg har lavet efter denne how-to: http://vintageudfordring.blogspot.com/2010/08/blomstertutorial-spiralblomster.html
Bladene er revet på frihånd og sværtet.

Og så var det lige at jeg opdagede en lille klat lim som IKKE var blevet vasket af - derfor måtte jeg lige putte et eller andet henover, og det blev så cirklen med poesi-rimet

Lysekronerne på baggrundspapiret er stemplet med Perfect Medium og børstet over med Perfect Pearls-pulver - uhhh, hvor jeg stadig elsker det produkt.

onsdag den 5. januar 2011

Månedens Kit - Januar 2011

Så er Hobbyboden klar til at introducere et nyt produkt i webshoppen: Månedens Kit

Januar måneds kit ligger allerede til salg i butikken nu:
http://gittes.dk/shop/maanedens-kit-januar-10830p.html

Herunder kan du finde en stribe layouts, som jeg selv har lavet ud fra kittet.
Der er KUN brugt materialer fra kittet til alle layouts - kun værktøj og penne/stempelsværte er tilføjet ekstra.




Titlen er skåret på Silhouetten.

Vindmøllerne er lavet efter den nederste opskrift i denne how-to:
http://www.scrapsisters.dk/magasinet/?p=938


Titlen er skåret på Silhouetten.

Den grønne blomst i midten er stemplet (stemplet medfølger i kittet !!) og bagefter klippet ud langs kanten.



Titlen er skåret med alfabet-dies på BigShot.
Der er skåret lidt i mønsterpapiret, så swirls'ene kan bruges som en slags 'fotohjørner' til at holde på billedet.
Den øverste bort er revet i kanten med en Edge Scraper og bagefter sværtet.


Titlen er skåret med alfabet-dies på BigShot.


Titlen er håndskrevet...

lørdag den 1. januar 2011

Vandfaldskort

Mit sidste bidrag i denne uge er også fundet på youtube. Det er et såkaldt vandfaldskort, og for at få det fulde indtryk af det skal du nok lige tjekke videoen på youtube.

Jeg har igen valgt at bruge papiret fra riddersholm design, lyseblåt og hvidt karton samt to brads og en rest bånd. Det er faktisk ret enkelt at lave, men effekten er rigtig sjov.

Her er kortet først i sin "lukkede udgave". Man aner at der er 4 lag i motivet i midten, og bemærk båndet i bunden.


Her har jeg så trukket lidt i båndet og vandfaldet begynder at blive synligt.


Her er kortet trukket helt ud - og du kan se både den stemplede hilsen og muligheden for selv at skrive en lille hilsen på det øverste stykke.

jeg har så valgt at sætte hvid karton på bagsiden, dette af to årsager; dels at jeg gerne vil have mere plads til at skrive på, og dels at jeg ikke bryder mig om at man kan se bagsiden med brads benene - det skal skjules.


Dette var så årets første indlæg fra min side, og jeg glæder mig allerede til at fortsætte her i 2011 med masser af nye (og ofte enkle :-) ) ideer til inspiration.

fredag den 31. december 2010

Tutorials på nettet

Jeg fik lige lyst til at vise dig lidt om hvad der kan findes af tutorials på nettet, både på youtube og andre hjemmesider.
Det første eksempel er denne lille gaveæske. Den har jeg fundet hos splitcoast stampers, og jeg forestiller mig den både som "party favour" til brylluper og andet, og som gavepose til valentines dag eller måske til forårets konfirmander.
Den detaljerede beskrivelse finder du hos splitcoast stampers (se link ovenfor) men i hovedtræk består den bare af grøn karton der er stemplet med baggrundsstempel, hvid karton med et sødt stempel motiv og så en organza sløjfe.
Kanten af låget er lavet med borderpunch så her kan du bare bruge fantasien eller lige præcist det punch du elsker allermest :-)

Næste ide adskiller sig fra de sædvanlige kort fordi der stort set ikke skal laves andet end foldes papir. Jeg har før lavet små skjorter til at pynte maskuline kort i, men denne gang fik jeg ideen til at lave den i stor og bruge den som et kort i sig selv. Den detaljerede beskrivelse finder du på youtube jeg har dog lavet en lille bitte udvidelse idet jeg har givet den første skjorte en brystlomme :-)
Du skal bruge dobbeltsidet papir men vær opmærksom på at det skal være TYNDT, ikke det sædvanlige kraftige med struktur for så er det for svært at få det lavet pænt.
man kan åbne kortet ved at folde forsiden ned, og her har jeg så indvendigt monteret et stykke hvid karton til at skrive hilsen i.


torsdag den 30. december 2010

Værtindegaven til nytåret

Jeg fik en del Le Creuset i julegave i år, og de små ting er pakket ind i de fineste kvadratiske bokse. Dem kan man jo ikke bare smide ud, så jeg valgte at lave en æske til værtindegave til nytårsaften.....hvad jeg skal putte i den ved jeg så ikke rigtig :-)

Æsken er beklædt med papir fra Riddersholm Design, og på låget har jeg lavet en lille dekoration. Rammen er lavet med størrelser dies fra Nellie Snellen. Den har fået lidt sværte på kanten, monteret med 3 blomster der består af 3-4 lag og en stor brad. Langs kanten af rammen har jeg sat små halvperler og til sidst et par små sommerfugle.


øvert og nederst på æsken har jeg monteret lyseblå bånd, og så er der ellers udstanset cirkel og scalloped cirkel på alle fire sider, pyntet med halvperler.
Den er meget enkel men også sød syntes jeg ;-)

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...