fredag den 10. august 2012

Smile to the Camera

Jeg ønsker mig en silhouette cameo, - og jeg har tons af ideer til, hvad den skal bruges til! En sød scrap veninde lånte mig venligst sin, da jeg besøgte hende for at scraphygge., og det kom der denne titel ud af, -
"Smile to the Camera". Billedet forestiller mine skønne børn, i sirlig opstilling. Jeg skulle bruge billedet til et Popart kursus, - men det er bestemt også scrapværdigt.

Papiret er Heyday. Jeg synes det skete rigtig meget på baggrunden, så jeg har dæmpet det en smule, ved at give det et tyndt lag gesso hist og pist. Den mintgrønne mist er blevet brugt flittigt sammen med en gul og orange. En stjerne template er brugt sammen med en sort mist, og titter skråt frem under billedet. Mit hjemmelavede chevron stempel er også blevet brugt.

Under billedet har jeg brugt et artsy stempel, der titter frem på begge sider. For at afslutte og afrunde det sorte, har jeg lavet et par sorte splats, og sat et stykke sort punchinella skrå under billedet, modsat stjernen.
Samme princip har jeg brugt med den orange stjerne oven på min grønne twine. Den er ballast til mine orange splats.

Min venstre, nedre hjørne består af 2 slags masking tape. Et stykke stof er lagt over, sammen med et lille stykke punchinella. Tagget, photo-skilt og den gule stjerner, er alle pynt fra Heyday. Træ - pil og stjerne er fra studio calico.

Her er mit modsatte hjørne, med knap så meget pynt, men stadig holdt i samme stil.

Dette er punktet liger over mit billede. Jeg viser det for at I kan se, hvordan jeg gør mit tema gennemgående, uden at få det til at fylde for meget.


Detaljebillede af Heyday stjernen med min twine. Her ser man også lidt bedre, noget af det stempelmotiv der kigger frem, fra under billede og fotomatter.

Denne lille blomst er jeg rigtig glad for. Papirerne er ligeledes fra Heyday, og også rosebraden. Synes braden er utrolig lækker!

Alt i alt er mit layout blevet okay. Jeg tror at jeg ville vælge at bruge en mere rolig baggrund, hvis jeg skulle lave det om, også bruge papiret som en stor matte i stedet, eller måske bare bruge lidt mere gesso. Men som det er nu, et det noget anderledes fra min hånd, med et lækkert billede af mine børn, og med teknikker jeg elsker :) 

Et lift...

Jeg blev inspireret af Jytte's Clean&Simple kort forleden: http://jytteskortoggodt.blogspot.dk/2012/08/clean-and-simple.html og har lavet min egen variation af kortet.


Jeg har brugt papirer fra denne blok til kortet: http://gittes.dk/shop/designpapir-6x6-lucy-17427p.html

torsdag den 9. august 2012

En Award fra Annette

Annette (http://annettesdesign.blogspot.dk) har været så sød at give en award videre til mig  -  og det siger jeg hende tak for.


Der er flg. regler for at modtage denne award: 

- Vælg 5 andre blogs og husk at linke til dem i dit award indlæg.
- Læg en besked på deres blog for at fortælle du har givet dem en award.
- Tak sendes til den, som har givet dig denne award.
- Fortæl 5 ting om dig selv, som ingen eller få ved.

Da jeg generelt er modstander af kædebrevslignende ting, og ved at mange andre er kede af at modtage awards, fordi de medfører en masse besvær, ja - så tillader jeg mig ikke at videresende denne. Der bliver jo heller ikke - ligesom i kædebrevene - truet med bål og brand hvis man lader være (ikke fordi jeg tror på den slags . . . men alligevel ;-)).

Og jeg har oveni købet en anden fornuftig grund til at lade være:
Hvis alle, der får den, skal videresende til 5 andre  -  så er vi ude i 5x5x5x5x5x..... osv. I 8. led er vi så oppe i næsten 2 millioner bloggere - og i 14. led er vi oppe i over 6 milliarder og begynder at nærme os befolkningstallet på verdensplan. . . så det hænger jo slet ikke sammen!

Men jeg er som sagt glad for at modtage awarden  -  og her kommer 5 ting om mig selv, som der ikke er ret mange (i hvert fald ikke læserne her på bloggen) der ved:

1. Jeg har engang stået på en scene og fløjtet for Peter Belli
2. Jeg elsker tatar-mad med rå æggeblomme
3. Jeg gik til opvisnings-gymnastik som teenager
4. Som barn var jeg sygeligt genert
5. Jeg kan fejre sølvbryllup om to år, hvis altså ikke Claus når at stikke af forinden


onsdag den 8. august 2012

Min første Fotobog

Jeg fik langt om længe taget mig sammen til at få designet og bestilt en fotobog hos Pixum her i forrige uge. Det er allerførste gang jeg prøver at få trykt sådan én (jeg har taget tilløb til det flere gange) så jeg var rigtig spændt på at se det færdige resultat.
Jeg udvalgte 68 fotos fra den dag hvor Gitte O (Godtesen) og jeg var på the "Grand tour of Los Angeles" forrige vinter (sådan en rundtur med bus rundt til alle de store seværdigheder i byen), og så benyttede jeg mig mere eller mindre af de automatiske muligheder som softwaren giver for placering og beskæring af billederne. Og nøj, hvor var det bare nemt at lave noget, som i hvert fald på skærmen ser rigtig smart ud.
Og da den lå i min postkasse i lørdags, blev jeg bestemt ikke skuffet.

Her er nogle billeder af hhv. omslaget og et par af siderne fra bogen:





Jeg kunne godt forestille mig at jeg vil lave flere af dem i fremtiden  -  af alle de billeder som jeg ikke lige når at få scrappet.

With love

With love, - er titlen på nedenstående layout.
Mønterpapiret fra Heyday, med det sirlige sildebensparketgulv, kaldte på noget vildt, da jeg så det første gang. Og vildt det blev det. Jeg falder med jævne mellemrum over noget i mine hobbykasser, og tænker "ja, det gør jeg!" Og indrømmet, - Det er ikke altid med heldigt udfald. Denne gang var det en guldspray (som dem vi kender fra jul) og sammen med mine templates, og mist, blev det rigtig hyggeligt.

Papirer er alle fra Heyday, pynten er fra heyday og studio calico. Jeg har suppleret med noget restebånd, sytråd og lidt maskingtape. Det fine blå stempel, (den rene aftryk ses bedste i ventre hjørne (top)) er et artsy stempel fra KaiserCraft. Jeg har brugt det på kryds og tværs og i forskellige farver, for at skabe en flydende/levende baggrund.

Mit scrapemne er denne gang mig selv, med mindste pigen på skulderen. Billedet er gammelt, og ikke særlig godt. Farverne off, men omstændighederne for billedet fortjente et layout. Jeg har forsøgt at løfte billedet op, ved at lave mange lag. Lagene er lavet ved hjælp af splats, stjerne template, stempler. Alle mine matter er bygget op af punchinella, stof, papir, båndrester, maskingtapes og sidst min pynt.

Her er et detalje billede af min vestre top. Jeg har brugt den mintgrønne mist der er lanceret sammen med Heyday, en mørkeblå mist, en hvis mist, en sort til de mere bastande splats og en guldspray. Guldsprayen har jeg lavet lade dryppe, ved at trykke meget forsigtigt på Spray-tuden, så guldet næsten kun er boblet ud. Herefter har jeg ladet det falde på mit papir. De steder hvor jeg har brugt templates, har jeg dækket godt af, inden jeg har sprayet almindeligt.

Som det ses på dette billede, har jeg også doodlet (tegnet) flere steder på mit Layout, med en helt almindelig pen.
Dette Layout blev meget mere vildt end jeg først havde tænkt det, og nok også mere vildt en jeg føler mig helt tryg i stilen. Ikke desto mindre er jeg glad for resultatet, - Og jeg hyggede med utrolig meget med at lave det!

Som lille sidebemærkning; Generelt går jeg ikke ret højt op i ph værdier på de ting jeg bruger. Hvis mine layouts med tiden får noget patina, er det for mig, en del af charmen. Hvis du tænker meget i phværdier, så er guldspray nok ikke vejen frem, men så er det jo fedt at man også kan få guldMist ;)

mandag den 6. august 2012

Ugens Gæstedesigner - Jeanne Dideriksen

Jeg har gennem et stykke tid gået og lagt mærke til projekterne på bloggen Jeanne D'Art http://dideriksen86.blogspot.dk/, som Jeanne (med brugernavnet Shelle86 på diverse forums) står bag.
Jeanne har nemlig sin helt egen fantastiske stil, som hun til stadighed videreudvikler på - og hun er virkelig en haj til alt med maling, mist, modelling paste, gesso, masker/templates og spændende og anderledes materialer.
Det var derfor med en vis spænding jeg forhørte mig om, om Jeanne mon kunne tænke sig at være ugens gæstedesigner her på Design Team Bloggen  -  og jeg blev bare superglad, da hun heldigvis takkede ja til udfordringen.

Så her får I allerførst en introduktion af Jeanne selv sammen med ugens første projekt.

- Gitte


Mit navn er Jeanne. Jeg er 25 år og mor til 3, så scrappe-emner er der nok af. Jeg har scrappet i 3 år, og i starten prøvede jeg alt, og alle stilarter af, - Jeg var aldrig særlig tilfreds med mine resultater, men det sidste års tid, har jeg fundet min "scrap"hylde. Min stil er meget artsy. Jeg er forfalden til whitespace og det er ikke tit, man finder mere end et billede på mine projekter.  Modeling paste, gesso og mist er uundværligt for mig, og jeg elsker Splats! Du kan se mere til mig på min blog : http://dideriksen86.blogspot.dk/

Det første projekt jeg gerne vil vise jer, er et layout scrappet på cardstock. Yngste pigen, Mira, er emnet og Heyday papir serien er perfekt til formålet.

 Jeg har brugt templates og modeling paste til at lave boblerne, foroven og neden. Modeling pasten bliver ca. en halv - halvanden mm høj, når den er tør, og løfter på den måde det visuelle. Det giver projektet et ekstra (snyde)lag. På samme måde, har jeg lavet mega splatten midt på papiret, med en anden template.

Titlen på mit layout er; Star @ 1 (Star at one) Som det ses, har jeg brugt flere farver til mine små splats, men den gennemgående farve er en lækker mint grøn, som er lanceret sammen med Heyday Serien. Det ene stykke mønsterpapir, bag billedet, har fået et stykke mønstertape, og rigeligt grisseri, mens de andre stykker papirer er holdt "rene". - Det giver ro til øjet.
Den lyserøde stjerne og rose er pynt fra Heyday serien, mens de mange søde træstjerner er fra Studio calico.

 Den store stjerne er punchet ud i kork, og binder de mange elementer sammen.

 Detalje billede af overgangen mellem modeling paste og det øvrige griseri ;)

Detalje billede af træstjernerne. Alle elementer på min layout, bevæger sig væk fra billedet, og på den måde holder jeg stadig fokus på billede, men får plads til mange ting på mit layout alligevel.

Jeg er blevet rigtig glad for resultatet!

søndag den 5. august 2012

En blandet landhandel ;-)

I dag har jeg tre ret forskellige kort til jer. Det første kort er et klassisk eksempel på det man kaldet et "CAS" kort. Det står for Clean and Simple.
Jeg har taget to forskellige embossingfolders og kørt kortet igennem ad to omgange.
I det mellemrum der opstår mellem de to forskellige embossede dele har jeg placeret en håndfuld veneerstjerner, der for nyligt er kommet i butikken. Disse små stjerner er lavet af træ, og her har jeg farvelagt dem med mementomarkers, men jeg tror man kan bruge næsten en hvilken som helst slags tusser. Derefter har jeg givet dem lidt stickels, sådan at de glimter. Du kan se hvilke veneer former hobbyboden fører her:
http://gittes.dk/shop/search-1.html?keyword=veneer

Teksten er fra dette sæt:
http://gittes.dk/shop/hero-arts-clear-14763p.html Jeg har dog klippet det fra hinanden og placeret det i en linie. På den måde kan jeg variere stemplet meget mere.
Det næste kort er en teknik jeg har vist før her på bloggen. Jeg har farvelagt et embosset stempel med distress markers og herefter sprayet det med perlevand (vand + perfect pearls).
Herefter har jeg punchet hjerter ud med en Martha stewart punch og herefter farvelagt dem med "black enamel accents" som er en slags sort glossy accents, der giver en skinnende sort overflade. Den er superflot i virkeligheden og kan varmt anbefales. Man køber dem i en pakke med sort og hvid, og det rækker virkeligt langt. De kan ses her:
http://gittes.dk/shop/inkssentials-enamel-accents-5245p.html
Jeg har brugt en tekst fra samme stempelsæt som før og mattet det resten af kortet. Farvekombinationens inspiration er kommet fra Harlequins dragt, som bekendt består af sort, gul, rød og blå ;-)
De sidste kort er med papirene fra Carta Bella "Paris girl" som jeg viste et kort med tidligere på ugen. Her har jeg taget udgangspunkt i et af hobbybodens egne stemplet "Du er noget særligt" og så punchet en række sommerfugle, hvor den ene skiller sig ud, ved at være lyserød. Den har også får et godt lag stickels, for rigtigt at give bling.
Et par lyserøde rhinesten og lidt stickels på den søde karrusel giver lidt bling til resten af kortet.
Som jeg sagde, tre meget forskellige kort så er der lidt for enhver smag.

Håber I alle har og har haft en fantastisk weekend. God søndag alle sammen!

lørdag den 4. august 2012

Vintage-mania

I dag har jeg som lovet et par vintage-kort at vise jer ;-)
Første kort er med "little darlings" serien fra Graphic 45, hvor jeg tidligere på ugen viste jer et blåt drenge-kort.
Her har jeg brugt de mere lyserøde farver. Jeg har brugt en masse cut-outs fra selve serien, en blonde, en tyl-prima-blomst, små gule roser, en lille charm med snor igennem og et sød tekst. Alt har fået distress ink i kanten, for at fremhæve det vintage-agtige i papirerne og et par små rhinesten giver det sidste, for mig obligatoriske, bling ;-)
Næste kort er med Wellington-serien. Her har jeg brugt en doily, der er blevet sværtet og sprayet med perlevand (vand med perfect-pearls). Jeg har brugt en spellbinder til at skære rammerne og en lille TH-dies til at skære fugleburet. En blomsterranke stjæler opmærksomheden og et par perleswirls øger luksus-følelsen ved kortet.
Det sidste kort er med et motiv, taget fra et vintage klippeark. De føres i forskellige udgaver i hobbyboden: http://gittes.dk/shop/search-1.html?keyword=klippeark
Selve papiret er fra Majas design, vintage summer.
Jeg har stemplet et tag og stukket ind under billedet. Brugt en gul blonde og små blomster, masser af perler og en perlebord. Disse border er virkelig lækre. Man får 50 cm for 25 kr.. det er da billigt.. I kan se dem her: http://gittes.dk/shop/search-1.html?keyword=perle+bord
Håber I har kunnet lide mine vintagekort. Hav en god lørdag derude ;-)

fredag den 3. august 2012

Carta Bella

Carta Bella er kommet i butikken i en helt ny serie, der hedder "Paris Girl". Serien består af de sødeste mønsterpapirer, med lyserøde, brune og sorte motiver, alle selvfølgelig inspireret af byernes by ;-) med små Eiffeltårne, pudler, cafe motiver osv. Hele serien kan ses under denne uges nyheder eller ved at klikke på linket her:
http://gittes.dk/shop/search-1.html?keyword=paris+girl



På mit kort har jeg taget udgangspunkt i den sorte farve, som jeg har prøvet at fremhæve på to måder. Den første er matterne. Alle papirstykkerne er mattet med sort bazill karton. Den anden er sværte. Alle kanterner er sværtet med sort distress ink, og teksten er selvfølgelig også stemplet på i sort. For at give lidt bling (det er ikke ret tydeligt på billedet, men træder meget tydelige frem i virkeligheden) har jeg sat små klare rhinesten på spredt på kortet.
Som ramme for teksten har jeg brugt sizzix framelits hjerte dies. Jeg har brugt de to mindste hjerter i sættet, som kan ses her: http://gittes.dk/shop/sizzix-framelits-die-13094p.html
Tak fordi I læste med.. Håber I alle får en god fredag og kigger tilbage i morgen, hvor jeg har et par vintagekort at vise jer ;-)

torsdag den 2. august 2012

Little Darlings

fra Graphic45 er en supercute baby serie i lyserød, lyseblå og grønne farver. Som altid er der et eller flere tilhørende ark med motiver lige til at klippe ud og bruge på både kort og Lo. Her har jeg taget tre motiver i forskellige størrelser og brugt på kortet. Bag det store billede har jeg stemplet et tag med et tekststempel fra Hero arts og stemplet på i blåt, samt sværtet kanterne. Du kan se et stempel som det jeg har brugt her:
http://gittes.dk/shop/cling-stamp-art-16087p.html
For at færdiggøre tag´et har jeg bundet lidt snor og et lille vedhæng i.

Jeg har lavet en blomsterranke af forskellige hvide og blå blomster, og jeg har sat små alm. perler spredt rundt omkring på kortet. Jeg har udladt en tekst, men ladet teksten fra papiret "Darlings from heaven" komme mere til sin ret på den måde, og så har jeg sat et lille skilt med teksten "miracle" på.

onsdag den 1. august 2012

Mere velgørenhed - Klovnekort

Jeg har netop fået en tredje mulighed i butikken for at donere kort.
Hanne fra Billund har nemlig startet projektet Klovnekort, hvor et beløb pr. solgt kort går til de Danske Hospitalsklovne http://klovnekort.blogspot.dk/.


Selvfølgelig måtte jeg lave en indsamlingskasse i glade farver til dette formål. Og så gennemgik jeg min egen kortkasse endnu engang og donerede et par håndfulde til kassen, så der er lidt at starte med.

Lost and found

Er navnet på denne skønne papir-serie. Den er fyldt med nostalgiske motiver og glitter ;-) Helt perfekt til dette billede af min datter. Jeg faldt for teksten på papiret sammen med titlen. Synes at "look up - spread your wings and fly" er en fantastisk tekst sammen.
Blomsterne er hvide flade blomster fra Prima, der har fået perfect pearl vand sprayet over sig og store perlebrads i midten. Doilien har jeg også give perle-vand og lidt distress ink (antique linnen" for at tage det krid-hvide look af den ;-) photoen har fået en lille gul blonde i siden og så har jeg stukket et lille tag ind under photoet. Tag´et har jeg stemplet med et tekst stempel og så sværtet med distress ink rundt i kanten og bundet lidt snor med en charm-sommerfugl i. Jeg har sat små træ figurer ind i mellem blomsterne, da træet passer så fint i nuancerne til resten af LO´et.

søndag den 29. juli 2012

Skoleklar

Det er jo nærmest ved at være en tradition at jeg har et indlæg fra min svigerdatter og det er da også tilfældet i denne uge. Heidi læser på tandlæge højskolen og gør en del for at lave lidt sjovt tilbehør til sin skoledag. I dette indlæg vises hvordan man laver det sødeste lille bogmærke og matchende beklædning til sit viskelæder - der er to modeller her, de er lavet dels til en pige og til en dreng.

Tegningerne visre hvordan du klipper og folder bogmærket


Når bogen er lukket ser det ud som vist på det første billede, og når åbent som på det andet billede. Som supplement har Heidi også beklædt sit viskelæder så det matcher bogmærket.



Og her er versionen til pigen. Her er også bagsiden blevet beklædt så der er lidt sødt blomsterpapir på bagsiden.

Det er da en rigtig sød ide er det ikke? :-)

/Gitte

lørdag den 28. juli 2012

En lille hund

I dag bliver det så til en lille hund, og det gav mig så lidt ekstra udfordringer fordi jeg manglede en lille oval til ører.

Du skal bruge følgende:
3 mørkebrune scalloped ovale eller scalloped ovale (jeg har kun to på billedet, det er en fejl jeg lige har opdaget :-()
1 mellembrun scalloped oval
1 mørkebrun blomst
1 mellembrun cirkel
1 lille sort cirkel
en stor hvid cirkel
en hvid oval

Da jeg ikke havde en lille oval så klippede jeg buerne af to af de mørkebrune scalloped ovale, husk også at klippe det lille hak og afrund kanten så ørene kan monteres rigtigt.
Blomsten halveres, og den mellembrune cirkel klippes til så den halv blomst lige kan være indenfor - du skal have to halve blomster og to halvirkler.
Den mellembrune scalloped ovale bliver lige kortet af, det er hårdusken på hunden så den skal ikke være så stor.


Og så er det egentlig bare at samle delene som vist på billedet nedenfor, og til sidst montere det på et rektangulært stykke karton hvis du vil bruge ham som bogmærke. Jeg har selvfølgelig også lige malet øjne, mund, tunge og lidt knurhår på ham.

På grund af føddernes placering så passer han perfekt som bogmærke.... er han ikke nuttet.... ja altså hunden ikke ham på billedet :-)


/Gitte

Velgørenhed & Kreativitet

Er der noget bedre end at kunne kombinere sin kreative hobby med velgørenhed? Nej, vel.
Måske kender du allerede nogle af de muligheder der er for at skænke kort til et godt formål, men ellers så er her et par muligheder.

Jeg har netop ryddet op i min egen kortkasse og fordelt en masse kort i de to samlekasser jeg har til hhv. Cancer Kort og Operation Skriv Hjem (OSH).


Hvis du bor i nærheden af Odder og har kort du gerne vil aflevere, så kom ind i butikken og læg dem i kasserne. Så sørger vi for, at de kommer af sted, så snart kasserne er fyldte.

Du kan læse mere om projekterne her:

Cancer Kort
De indsamlede kort sælges typisk videre for 15 kr. og heraf går de 10 kr. til Foreningen Cancerramte Børn. Det er en forening, som blandt andet laver aktiviteter for familier, som lever under isolationsreglerne, så de også har en mulighed for et socialt liv. Ellers er man som familie ofte afskåret fra biografture, bowlingture, besøg i indendørs familieaktiviteter m.m.
Alle bidrag til Foreningen går til arrangementer for familier, hvor et barn er (eller har været) ramt af kræft eller en kræftrelateret sygdom.

Operation Skriv Hjem
Er en 100% non-profit idé, der har til formål at forsyne danske soldater der er tjenestegørende i bl.a. Afghanistan med GRATIS håndlavede kort, som de kan bruge til hilsner til familien hjemme i Danmark. Kortene doneres af scrappere og kortmagere fra hele Danmark.
Operation Skriv hjem så dagens lys i maj 2010 og drives udelukkende på frivilligt basis.


fredag den 27. juli 2012

Mere Punch Art

Har du nogensinde prøvet at tælle dine stansejern? Det har jeg lige gjort og det var lidt af en overraskelse! Jeg har 225 stansejern i alle mulige former og størrelse!!Så jeg må da vist hellere fortsætte mit projekt med at lave sjove ting med dem :-)
I dag har jeg lavet en lille hurtig bamse. Igen er jeg inspireret af hvad jeg har set på nettet, men har rettet det til så det passer til hvad jeg selv har af stansejern på lager!


Du skal bruge disse former; en stor scalloped cirkel til hoved, to mellem cirkler til ører, to lidt mindre cirkler eller scalloped cirkler/ovaler til det lyse i ørene (jeg havde ikke en cirkel så jeg brugte en scalloped oval), En lidt større cirkel til mund/snude, to små hvide cirkler til øjne og tre helt små til næse og det inderste af øjnene.
Udover det har jeg brugt en sort tush til at tegne med og en hvid til at lave lidt liv i øjnene med.


Denne gang har jeg brugt bamsen til et lille børnekort, men igen kunne den bruges til alt muligt andet! jeg skal have fat i nogen af de kæmpe clips man kan få for så kunne man montere dem i toppen og bruge dem som bogmærker.


/Gitte

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...