lørdag den 23. oktober 2010

Et banner til Halloween

Det er bare ikke den rigtige dag at tage indebilleder idag, det bliver aldrig rigtig lyst. Så du må nøjes med dette halvringe billede af mit halloween banner. Til gengæld tog jeg lige billeder af hvert enkelt flag også så du kan se det :-)
Jeg har brugt en masse store rester af Graphic 4 halloween serien som har været det gennemgående materiale i denne uge. Hvert flag er 30 cm langt og 15 cm bredt øverst. Da det var halloween tema kunne jeg dårligt pynte med pusse-nusse ting som blomster og blonder så det blev mest pynt med motiver fra den lækre serie "Halloween in wonderland".

Første flag har jeg pyntet med et motiv med katten i græskarret.

Andet flag blev dels med Hr Kanin der sover og med et forsøg på at lave et græskar ved hjælp af 3 scalloped ovals udstanset i orange karton, en lille brun tap til stilk og sorte rhinstene som øjne og mund.

Tredie flag er endnu mere simpelt for papiret er jo rigeligt motiv i sig selv. Jeg har dog suppleret med teksten der sidder skråt udover kanten, det er fra arket med små motiver fra samme serie.

På næste flag valgte jeg at pynte med spillekort fra serien. Lige som på invitationen tidligere på ugen har jeg klippet kortene ud så de får samme rå kant som de er tegnet med.

Miderste flag har fået et stort motiv Med Alice, rammet ind i sort og med muffin form under som pynt. Nederst hænger hatten lige udover kanten på flaget og fortæller hvilken dato det er halloween.

Sidste flag er nok også lidt uhyggelig, her har jeg nemlig klippet hånden ud og monteret med 3D puder så den "kommer ud" af flaget. Det holder så et billede af tvillingerne klædt ud til halloween.

Beklager som sagt en ringe billedekvalitet men jeg syntes nu du skulle se mit banner uanset hvad. Jeg regner faktisk med at tage det med ind på arbejde, vi plejer altid at have pyntet kantinen op til halloween, nu kan jeg supplere lidt til udsmykningen :-)




Ingen kommentarer:

Send en kommentar

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...