torsdag den 30. juni 2011
Endnu et gatefold kort
Jeg synes at det her kort helt tydeligt viser hvor lidt pynt man kan nøjes med uden at kortet alligevel ser tomt ud. Kortet er pyntet på de 2 gates + på bagsiden med matchende mønsterpapir fra Basic Grey. Kortet var en bestilling til en dreng, som blev student, så det skulle ikke være for tøset med blomster og den slags. Så det blev bare til et lille skilt med lykønskningen og så et organza bånd, som blev monteret under mønsterpapiret på den største gate på forsiden og under mønsterpapiret på bagsiden.
Meget enkelt.
Simple Vintage
Jeg har lavet kortene som gate-fold-cards, men med et lille overlap mellem de to klapper.
Det første kort er holdt meget tone-i-tone farvemæssigt.
Den eneste pynt udover mønsterpapir og motiv er to punchede papirborter og et par papirsroser.
Og så er der brugt sværte langs kanterne og en edge scraper + sværte på motivet for at give det et distresset look.
Det andet kort har fået lidt mere farve.
Jeg har taget udgangspunkt i den lyse turkise farve i motivet og brugt en matchende matte i den prikkede Bo Bunny Cardstock (Uuh, jeg elsker det papir/karton lige for tiden - og så er det oven i købet på tilbud i webshoppen lige nu!)
Papirsroserne har fået lidt sværte for at dæmpe farven lidt, og så har jeg monteret et bånd som går hele vejen rundt på bagsiden af kortet og ind under motivet på forsiden, så man kan binde en sløjfe foran, for at lukke kortet.
tirsdag den 28. juni 2011
Den nye butik er taget i brug
Så her kommer et lille kig (eller tre) ind i butikken...
Samtidigt holder jeg nu fast åbent 3 dage om ugen (og selvfølgelig osse stadig efter aftale på andre tidspunkter).
Åbningstider sommeren over:
Tirsdage 14 til 17
Torsdage 14 til 17
Søndage 11 til 14
mandag den 27. juni 2011
Gatefoldkort med papir fra Maya design
Se Janes kort her.
Siden da har jeg lavet et par kort med det princip. Jeg synes det er en god måde at få et kort til at se "fyldt" ud selvom der ikke er ret meget pynt på. Samtidig har jeg udfordret mig selv i at bruge rester. Jeg har en stor bunke af rester af mønsterpapir og karton liggende på mit bord og nu skal der bruges af det. Så de kort jeg har lavet på det seneste har været en del rester.
Bla dette kort hvor det var rester af papir fra Maya design. Sommerfuglen fik jeg leget lidt med efter inspiration fra Gitte og Anne, der gik sommerfugleamok. Den er stemplet med et tekststempel, som er embosset i hvid. Ihhh hvor jeg elsker den effekt på en mørk baggrund.
søndag den 26. juni 2011
På rejse?
Jeg har sat et par farverige knapper på, monteret med rød snor og hængt et par charms (en sol og en rød dråbe) fra sløjfen. Til sidste har jeg sat et par rhinesten på kortet. Lidt bling skal der jo til ;-)
lørdag den 25. juni 2011
Maja design "Fika"
I dag har jeg lavet et kort i Gate-fold stilen. Som altid mødes mine kort ikke på midten, men lapper over hinanden. Jeg har brugt en BigZ dies til at skære rammen på forsiden ud og monteret kortet på alle sider med samme mønsterpapir nemlig "blommor på bordet" fra Maja Designs Fika kollektion. Jeg har sværtet rundt i kanterne og lavet en blomstercollage i hjørnet med brads i midten af de store blomster.
Mini Maze Album med Tags
Og så har jeg bagefter lavet et omslag i en matchende farve papir.
For at gøre mini-albummet en lille smule mere "finurligt", har jeg undladt at tape alle siderne til, så det gave mulighed for at sætte tags ind både fra oven og fra siden.
http://www.scrapbookdreams.co.nz/phpbb3/viewtopic.php?f=33&t=274
fredag den 24. juni 2011
Resist embossing teknik
Først stemplede jeg med et tekststempel i "rusty hinge" farven. Derefter stemplede jeg med motivstemplet, hvor jeg brugte en almindelig "embossing-lim" og derefter klart embossing pulver. Da jeg havde tørret det med varmepistolen påførste jeg distress ink i farverne rusty hinge og peeled paint, sådan at det blev fyldt ud med farve de steder, hvor det ikke var embosset. Hvis I kender teknikken, ved I hvad jeg mener, ellers håber jeg I forstår.
Det er en spændende teknik at arbejde med, og man kan få mange forskellige udtryk frem alt efter hvilke farver man vælger. Motivet blev mattet med brunt karton, som kortet også er foldet i. En enkelt blomst, en brad, lidt snor og et sentiment og det var færdigt. Håber I nyder sommeren, der for alvor står for døren.
Lille æske med blomst
Men jeg synes den er så sød og så nem, at den fortjener at blive brugt igen og igen.
Denne udgave er lavet i rødt karton og dekoreret med gult papir med røde prikker.
Den store lysegule papirsblomst og den hjemmelavede rose (lavet i hvidt kopipapir), har fået et par sprøjt Glimmer Mist i en rød-orange farve, så blomsterne kom til at matche papiret.
Randi Thorsen's æske kan du finde her:
http://egenblogg-rantho.blogspot.com/2010/10/tutrorial-pa-liten-konfekt-eske-denne.html
torsdag den 23. juni 2011
sommerpiger
Det kom der dette sommer-kort ud af.
Jeg har brugt papir fra Maja-design og matchende lilla karton. Det er serien "Fika" jeg er gået små-amok i og jeg elsker simpelthen de sommerlige og feminine motiver.
Først stemplede jeg motivet med sort på kraft karton og gav det en matte i lilla. Så lavede jeg en bort med Martha steward punch "swirling lace" som selvfølgelig kan fåes hos hobbyboden. Det hele er sværtet med victorian velvet distress ink. Og jeg har lavet en lille montage af blomster i venstre hjørne med forskellige matchende blomster, en lille rhinesten swirl, som jeg selv har lavet og en enkelt metalblomst. Til sidst er det hele monteret på et kort, foldet af råhvidt karton.
Telephone Game - med kort
Samme metode kan bruges til både kort og scrap, og Bettina er netop nu tovholder i sådan en leg, hvor man får tilsendt et kort fra den forrige på listen, hvorefter man lifter det (lader sig inspirere og laver sit eget kort) og sender det videre til den næste på listen.
Mit kort er inspireret af linierne og opsætningen i det kort jeg modtog.
Jeg har brugt mønsterpapir fra Maja Design's Skärgårdsliv og motivet er en har fundet et eller andet sted på nettet engang for flere år siden - men det maritime motiv og farverne passede jo perfekt hertil...
Du kan se hele rækken af kort i galleriet inde på Scrapsisters. http://www.scrapsisters.dk/galleri1/thumbnails.php?album=376
onsdag den 22. juni 2011
serendipity :-)
Det første kort har jeg sværtet kanterne med frayed burlap, så har jeg stemplet et par blomster på akvarelpapir. Dette er gjort med memento-tusser, hvor jeg har malet direkte på stemplerne for så derefter at stemple på papiret. Jeg har brugt tre farver: en blå, en grøn og en lyserød. Herefter stemplede jeg med en tekst-stempel. Det jeg har brugt er fra Hero arts, men der er flere forskellige i butikken.
Akvarelpapiret er skåret ud med en spellbinder og derefter en ramme i kraft-farvet karton. Det hele er monteret i midten med en skumpude for at hæve motivet lidt fra baggrunden.
Neden under motivet har jeg stemplet et sentiment - sending smiles.
Det hele er monteret på et chokoladebrunt kort, som jeg selv har foldet i karton fra basix, og jeg har sluttet af med en blomst fra prima, påført en stor perlebrad i midten (som lige nu er på tilbud i butikken) og et foldet stykke snor. Det hele er sat på med gluedots, for at holde snoren godt på plads.
Disse to kort er lavet til et vennepar vi har. Manden kører motorcykel og kvinden cykel, så det passer bare helt perfekt. Jeg har brugt samme papir som før, men denne gang har jeg vendt striberne lodret, da kortene også er mere lodrette.
Friendly Plastic - osse til kort og scrap
Smykkekunstneren Barbara Lees laver de skønneste smykker i materialet, og hun afholder også kurser i teknikkerne.
Barbara har også lavet dette smukke, nærmest "grafiske" element, som jeg har brugt på dette enkle kort, som er lavet af udstansede firkanter i forskellige matchende ensfarvede og mønstrede kartoner og papir.
Du kan læse mere om Barbara Lees på hendes hjemmeside:
http://lees.dk/velkommen
Jeg har selv købt lidt ind af materialerne (dog ikke til videresalg), for jeg synes vil være superspændende at kunne lave denne slags figurer og elementer selv, og bruge dem som en del af udsmykningen på kort, gaveæsker eller scrap-sider.
tirsdag den 21. juni 2011
Toffifee-æske - den perfekte værtindegave
Det er en pærelet måde at lav en hurtig værtindegave, og chokoladeæsken koster ikke mange kroner (12-13 kr. i f.eks. Netto).
Omslaget lavet af en stykke karton der måler 17,5 x 27,5 cm, og så falser (bukker) man kartonen 4 steder, hhv. ved 2 - 4 - 14.8 og 16.8 cm. Herefter er det bare at lime omslaget sammen og skubbe chokoladeskuffen deri.
Mønsterpapiret med kagerne er fra Riddersholm Design, og den store blomst har jeg stemplet med brun sværte og et baggrunds-skrift-stempel, for at gøre den lidt mere "vintage-lækker".
mandag den 20. juni 2011
Bingoplade lavet med Texture Folders
Jeg har lavet prægningen i kobberkarton, som jeg bagefter har slebet på med en sandpapirs-klods og dernæst sværtet med Distress Ink i farven Vintage Photo, for at gøre bingo-pladen lidt lækker "ældet" i det.
Sommerfuglepapiret er fra graphic45 og blondeborten er stanset ud med en Martha Stewart Deep Edger Punch.
søndag den 19. juni 2011
Et par simple kort
lørdag den 18. juni 2011
Dagens sommerfugl nr. 13
Baggrunden er lavet af et stykke ensfarvet karton og et stykke mønsterpapir og som pynt er brugt et lille "statement" med ordet SMILE og to små halvperler.
Selve sommerfuglen er skåret ud i mønsterpapir og efterfølgende stemplet med et baggrundsstempel, som er embosset med hvid embossingfarve. Derefter har det fået distress ink med blending tool og som afslutning har kanten af sommerfuglen fået grøn Stickles.
Som hale på sommerfuglen er brugt et lille stykke grønt satinbånd, som er varmet lidt med varmepistolen, så det får lidt krøl-effekt.
Dagens sommerfugl nr. 11
Sommerfuglen er skåret ud i både ensfarvet rødlilla karton og i mønsterpapir med roser, der matcher. Midt i sommerfuglen er sat rødlilla halvperler i forskellige størrelser.
Nederst på kortet er sat et stykke karton med et satinbånd og et lille tag, stemplet med et enkelt ord.
Blomst af affald...
Og når man sprayer med mist, så er det en god idé at dække lidt af med noget køkkenrulle, så det hele ikke kommer til at sejle.
Sådan noget køkkenrulle i de skønneste farver skal selvfølgelig ikke bare kasseres, men man kan f.eks. klippe cirkler (på frihånd - punches du'er ikke), deles (hvis papiret er i flere lag) og sætte dem sammen med en brad.
Bagefter kan papiret krølles mere eller mindre sammen.
Og vupti - man har en blomst lavet af affald !!
fredag den 17. juni 2011
Sommerfugl nr 12
Grønt i grønt
torsdag den 16. juni 2011
Stemningsbillede fra Kort- & Scrapkursus
onsdag den 15. juni 2011
Lige ved og næsten
Men indtil da kan I lige få et blik ind i det nye lækre, lyse lokale, som skal huse butikken fremover. Claus er nemlig så småt gået i gang med at hænge vare-gitre og kroge op, så tingene kan begynde at komme på plads derinde.
Uhhh, det bliver lækkert når det hele er på plads - jeg glæder mig rigtig meget til at kunne tage imod både de faste kunder og Samsø's sommergæster i de nye lokaliteter.
Sommerfugl nr 10
tirsdag den 14. juni 2011
Dagens sommerfugl nr. 9
Sommer fuglen er standset ud i mønsterpapir og kanten har fået en omgang Stickles - som følehorn er der brugt en blomsterstøvdrager.
Nederst i den ene hjørne er lavet et lille banner med tekst og en enkelt blomst, hvor stilken er snoet lidt rundt.
mandag den 13. juni 2011
Sommerfugl nr 8
søndag den 12. juni 2011
Dagens sommerfugl nr. 7
Sommerfuglen er standset ud mønsterpapir i brune nuancer - så er der embosset med klar embossing sammen med et skønt, skønt baggrundsstempel fra Hero Arts. Efterfølgende er sommerfuglen sværtet med Distress Ink Pad - Aged Mahogany. På den måde kan man stadig se mønsterpapiret igennem den klare embosssing.
lørdag den 11. juni 2011
Sommerfugl nr 6
fredag den 10. juni 2011
Dagens sommerfugl nr. 5
Creative Publishing - Gratis Mini-album Kursus
Det er Heidi og Eva, der står bag, og på siden vil der med tiden bl.a. komme en masse kreative kurser og e-bøger, som man kan købe.
Som en appetitvækker har de lagt et helt gratis kursus ud, hvor man lærer at lave et sjovt minialbum med en masse spændende teknikker - det eneste du skal gøre for at komme med, er at tilmelde dig derinde - og så selvfølgelig bruge lidt tid på at læse tingene igennem, for kurset er "selfpaced", dvs. at du selv læser lektionerne og laver tingene i dit eget tempo...
Jeg er selv sprunget med på kurset, og her kan du se hvad jeg foreløbig har fået lavet - nemlig forsiden til albummet, som skal handle om vores flytning til Samsø i 2007.
På kurset lærer du bl.a. hvordan du kan modificere pynten til dine sider med f.eks. sværte og Alcohol Inks, og det er hvad jeg har gjort her.
Jeg er ikke helt sikker på om forsiden er færdig endnu - kunne nok godt tænke mig at den blev pyntet *lidt* mere - så jeg må lige på jagt i gemmerne efter velegnet pynt.
Men hop selv med på kurset derinde og få en masse sjove idéer - som sagt er det helt gratis!