mandag den 31. marts 2014

Dream Journal Vol. 2 - de første sider

Skrevet af: Gitte Grønfeldt Sørensen

Jeg er med i en udfordring på Scrapsisters' Forum, som hedder Dream Journal Vol. 2, og hvor vi hver anden måned skal sende to art journaling sider til andre af deltagerne.

Jeg har lavet mine første DJ's som sæt á 2 sider.
Jeg brugte kraftigt akvarelpapir som base og smurte gesso henover en template til baggrunden, derefter sprayede jeg med Dylusion Sprays i forskellige farver henover, brugte Gelatos og vand til et par områder og så brugte jeg ellers sorte og hvide Posca-tusser til at dekorere med og lave tekster med.






søndag den 30. marts 2014

Vintage kort med ramme

Skrevet af Vivi:

Vintage kort i "lag på lag" med Ornate Frame fra Tim Holtz x 3! På forsiden af kortet i "krakkeleret fajance",  indvendig som tekst og skrivefelt.
Jeg har brugt papir fra My Minds Eye - Lost & Found - og "Congratulations" er en Elizabeth craft die.





Tut på "Krakkeleret fajance":

Ramme i kraftigt karton, brunt vandfast sværte, klar embossing pulver, 
embossingsværte og et krakkelerings stempel.

Først stemples rammen med brun sværte...

... rammen trykkes ned i embossing-sværten, med den stemplede 
side nedad mod sværten...

... rammen drysses med embossing-pulver, som smeltes  
med en varmepistol. Gentages hvis rammen ikke er 
dækket helt....

... en fin gammel ramme.....


lørdag den 29. marts 2014

Iron Off- Embossing

Skrevet af Lissy                            

... en teknik, jeg fik kendskab til i det sidste Onlinekurses jeg deltog i. Jeg har fundet en video på You Tube, som også viser denne teknik.. se den her. Jeg maskede først det stykke, som der er farvet nu og embossede resten med hvid embossing pulver... derefter embossede jeg blomsten. Så lavede jeg min watercolor felt og til sidst varmes alt embossingen af med en strygejern..... en rigtig spændende teknik, som I skulle forsøge jer med :-)) Det søde tekststempel er en af Gittes egne

God dag til jer alle og tak fordi I kigger forbi


fredag den 28. marts 2014

One layer kort med Silhouetten

Skrevet af: Lina

Karina og Lissy har lavet de skønneste One Layer kort, som jeg blev super inspireret af. Jeg har bare ikke så mange dies, der er egnet til formålet. Så satte min Cameo i arbejde istedet, og det blev til disse 2 konfirmations kort.



Hvis jeg havde tænkt mig lidt om, havde jeg skåret rammen ud på guldpapiret også. Men da jeg satte tingene op i Silhouette programmet, var jeg i første omgang koncentreret om at lave det hvide kort. Så jeg brugte den hvide ramme som skabelon, og tegnede meget forsigtigt med en blyanstreg på bagsiden af guldpapiret, og klippede ud i hånden. På den måde fik jeg to kort ud af det hele.


Der er mange måder at sætte sådan et kort sammen på, og Karina viser en rigtig fin måde at gøre det på, på hendes blogpost her: One Layer Cards

Og hvis du vil se hvordan Lissy lavede et skønt kort med flere forskellige motiver lagt ind i hinanden, kan du se det her: One layer card fortsætter.


Jeg har brugt hvidt- og guldkarton, men de ville blive lige så skønne med mønsterpapir. Det er kun fantasien der sætter grænser.


Tusind tak fordi du kiggede med og rigtig god fornøjelse.

torsdag den 27. marts 2014

Drenge LO


Skrevet af: KarinaHadsten

Dette LO lavede jeg til skitsekonkurrencen til Scrap i det jyske. Jeg synes tit det kan være et problem at få pyntet et drengeLO så meget jeg gerne vil. Det skal helst ikke blive for tøset.

Her et nærbillede af lidt af detaljerne. Kanterne på de enkelte stykker af mønsterpapir er revet, men ikke sværtet. På billedet kan man se at kanterne på mønsterpapiret er hvid. På billedet er der også et stykke colorcore karton, som er revet i kanten. Farven inde i kartonet kommer frem i den revne k


Og her er lidt flere detaljer.




Tak fordi du kiggede med.
- KarinaHadsten

onsdag den 26. marts 2014

Blomsterkugle af skrot

.... er det måske ikke helt - og så alligevel...... alle materialerne er rester fra andre projekter, og gammelt skrammel fra skabe og skuffer....


...krukken har levet en tilbagetrukket tilværelse, bagest i et skab med
 gamle "skjulere"!   Små grillspyd, en stump flamingo, en rest hørstof 
og en flamingokugle tilovers fra "julerierne"....

... bladene er standset ud af siderne fra en gammel bog, med 
Tim Holtz "Garden leaves" - blomsterne er lavet af papir fra restekassen..
Grillspydene er brugt som "stamme" og omkring dem er viklet et 
stykke snor, der var bundet om en gave fra en anden scrapper...

Sommerfuglene er af en rest vellum, og svirvlen  på stammen har 
"venner" på et fødselsdagskort til en scrapdame på sjælland....

...perlenålenes venner blev brugt som pynt i en brudebuket...

... af en eller anden grund kommer jeg til at tænke 
på "Den Grimme ælling..." 
den måtte jo også så grueligt meget ondt igennem, 
inden den blev til en svane...


Skrevet af Vivi

tirsdag den 25. marts 2014

CAS kort

Skrevet af:  Louise

Jeg har forsøgt mig med nogle CAS kort.


Jeg har malet nogle striber med dylusion ink, bagefter kom de en tur igennem bigshotten med min nye die fra Lawn Fawn



Den lille bi er fra dette stempelsæt, også fra Lawn Fawn


mandag den 24. marts 2014

En vintage-ramme i mange lag

Skrevet af Jytte

Jeg har leget lidt med Big Shotten og Deep Impressions Embossing Pulver.

Først har jeg skåret 5 die cuts, i kraftkarton, af en skøn ramme fra Sizzix. Derefter har jeg skåret endnu en ramme i et stykke smukt Pion papir. Jeg har brugt papir og motiv fra serien A Day in May.



Jeg har limet 4 af de 5 rammer i kraftkarton ovenpå hinanden og ovenpå dem, har jeg limet rammen i Pion papir. Sværtet kanterne med Vintage Photo, som er min favoritsværte til vintageprojekter. Og så i gang med embossingpulver. Først er hele rammen "sværtet" med stempelpude, specielt til embossing og derefter er hele rammen dækket med et tykt lag Deep Impression Embossing Pulver. Embossingpulveret har jeg smeltet med varmepistol. Jeg har gentaget embossing-processen i alt 4 gange. Resultatet er en tyk, blank overflade.

Imens rammen kølede lidt af, fik jeg klippet motivet og et stykke husblas til. Husblasen fungerer som glas i rammen. Motiv og husblas limes ovenpå hinanden med Glossy Accents. Man skal lige have lidt tålmodighed med at lime husblasen sammen med papiret. Det kan drille lidt, men er "besværet" værd.

Så kom udfordringen at få billedet til at sidde fast i rammen, som jo altså er hul. Jeg fandt på at lime et stykke aflangt kraftkarton bag på rammen - og derpå kunne jeg fæstne motivet. Den sidste ramme af kraftkarton OG den udskårne oval, limes på bagsiden for at færdiggøre rammen. Jeg har sat min spejlvendt på og sværtet kanter, så det også bagpå ser fint ud.

 
For at rammen kan stå, har jeg lavet et støtteben i kraftkarton og limet det bagpå. Her kan i rigtig få indtryk af de mange lag af diecuts og et lille kik fra siden, hvor man kan se støttebenet.

Rundt om "glasrammen" har jeg pyntet med en perlesnor. Jeg har brugt limpistol til at sætte den fast med. En lille sløjfe i nylonbånd, som rynker lidt efter lidt varme fra varmepistolen - og en knap med lidt twine. Det var vist det.

Håber i er med endnu ... det blev et noget længere indlæg end forventet :)

Ha' en dejlig og kreativ dag.

Jytte :)

søndag den 23. marts 2014

Gæstedesigner Ria-K: Album med Quilling - inkl. video

Quilling-teknikken ser vi ikke så tit her på bloggen (selvom der findes masser af Quilling Produkter i butikken og webshoppen) - men i dag vil gæstedesigner Ria-Kirstine vise sit superflotte album, som hun har dekoreret med quillede blomster.


Ria-K skriver selv:

"Denne gang har jeg lavet et album hvor jeg kan have mine seneste kort/eller andet og en blok hvor jeg kan skrive mine ideer ned. Syntes ikke længere systemet med 1001 post it´s virkede særligt optimalt ;)
Der er brugt div. redskaber til at lave disse blomster og swirles... 
Quilling board, quilling pen, strimler af papir, lim, nåle, similisten og støvfangere.
Jeg har lavet en video der viser hvordan jeg har lavet de store blomster med støvfangerne:"


Her kommer flere detaljebilleder af det smukke album:







Vi siger tak for denne gang til Ria-Kirstine fordi du ville lege med som gæste-designer, og husk at du kan følge hende på hendes egen blog http://www.ria-kirstine.blogspot.dk/





lørdag den 22. marts 2014

Kort med stencils og stempler


Skrevet af: KarinaHadsten


På dette års convention var jeg lige med på en make & take, som Gitte havde lavet. Her legede vi med distress inks og masker. Det lille farvede kort på det første kort er faktisk det jeg lavede på make & take. Kortet er først sværtet med 2 farver distress inks. Med en maske og en baby wipe fjernes nu noget af farven gennem masken. Deraf kommer de hvide felter på kortet. Derefter tog jeg samme stencil og sværtede forskudt for de hvide felter. Til sidst er der stemplet med et stempel med sort sværte. 
Nede på min plads igen måtte jeg prøve teknikken igen. Jeg havde ikke held med at få de hvide felter så skarpe som ved make & take kortet. Det er afgørende at finde det helt rigtige papir. Det skal være noget glat karton, men ikke blankt, for så trænger sværten ikke ind. Kortet er sværtet med et par forskellige stencils og stemplet med et baggrundstekststempel.



Tak fordi du læste med.
-KarinaHadsten

fredag den 21. marts 2014

Konfirmationstid

Skrevet af: Jytte


Det nærmer sig konfirmationstid. Så jeg har igen bevæget mig helt udenfor min sædvanlige stil og leget med inks og modelling paste. Det kom der dette kort ud af, som jeg synes passer fint til en drengekonfimand.

Først har jeg skåret et stykke hvidt karton i 10x14,50 cm. Derefter har jeg farvelagt det med Dylusion Inks og Hero Arts Neon Ink. Jeg duppede overskydende farve af med køkkenrulle og lagde så en stencil ovenpå og ovenpå den smurte jeg et lag modelling paste - og fik det skønneste edderkoppespind ud af det. Den blå farve trak igennem, men det synes jeg bare ser godt ud.

Nu er stykket klart til at blive sat på et kort 10,5 x 15 cm.
Jeg har brugt et par dies, et af Gittes egne stempler og min Dymo til at dekorere med.

Jeg tænker, at man nok også kunne få fede bordkort ud af denne teknik. Jeg synes, at det er lidt råt og anderledes - og jeg tror, at mange af os har svært ved at finde på noget til drenge/unge mænd.

Ha' en dejlig dag.

Jytte :)





torsdag den 20. marts 2014

Fuglekort

Skrevet af: Vivi

"Fuglebilledet" er skråret ud af  Papermania's papirserie  "Madame Payraud's", men før det blev standset ud,  har jeg klippet fuglens hale "fri",  for at få den til at stikke ud over rammen.
"Rammen" er fra Sizzix, fjerene fra Joy, grenene fra Memorybox og bladene er fra Marianne.
"Congratulations" er en Elizabeth Crafts Die og hjørnerne er på Tim Holtz ATC-kort die.
Fuglen har fået et lag Glossy accent, så den træder tydeligere frem... kanterne er sværtet med distress ink og en smule kobberfarvet Inka Gold.





onsdag den 19. marts 2014

Skær dine egne stencils på Silhouette Maskinen

Med en Silhouette skæreplotter kan du skære dine egne stencils og masker.
Til ink sprays / mists kan det være en god idé at lave dem i et plastmateriale, men til f.eks. akrylmaling, gesso, modelling paste, stempelsværte osv. kan det faktisk sagtens lade sig gøre at lave dem i karton.

I webshoppen kan du finde Mylar Stencil materiale (du kan også finde det på eBay til en lidt bedre pris), som er velegnet til at skære stencils af.
Jeg ved at nogle med held har prøvet at skære i hhv. overhead-transparenter eller plastic-charteques - så det er også en mulighed. Men mylar har den fordel at det er svagt "mælket" / translucent, så man kan se hvor man har placeret sin stencil (det kan være svært at se, hvis den er helt krystalklar).

Mylar-materialet har jeg skåret med indstillingerne til "Coverstock", når det er 125 micron mylar (kniven indstilles manuelt på '6' eller '7').
Her er et par eksempler på nogle af dem jeg selv har lavet  -  jeg har lagt en 1-krone ved, så man bedre kan vurdere størrelsen af detaljerne.

I Silhouette Store er der masser af muligheder for at købe skabeloner til stencils - bare søg på "Stencil" - de to jeg har skåret her hedder hhv. "Tea Stain" og "Brick Circle".



Mylar-materialet er en smule tyndere end de stencils / masks man kan købe, men de fungerer supergodt sammen med både mist-spray, maling, sværte osv.

Her er nogleeksempler, som jeg sad og demonstrerede på Scrapbooking Convention for nylig.
Det er Distress Ink sværte jeg har brugt sammen med Ink Tool værktøjet, samt baby wipes (baby vådservietter) til at tage lidt af farven af gennem stencilen.
Den sorte tekst er stemplet med Archival Ink.








LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...