Papirerne som jeg har brugt uden på kortet er "Mandelkaka m plommon"og jeg er helt vild med de striber der skifter i tykkelse henover papiret.
Som motiv har jeg guldembosset et hjerte. Kortet her var nemlig beregnet til mine svigerforældres guldbryllup..
Jeg har brugt et lilla silkebånd, som er limet fast under motivet og derefter snoet rundt om kortet og bundet fast i højre side.
Jeg bruger som regel min små rester som pynt på kortene. Her er det en lille bord, jeg har sværtet og limet på forsiden af gate-fold-kortet. Som alt andet er borden også sværtet med "frayed burlap" distress ink. Man kan også se her hvordan jeg har ført silkebåndet bag om kortet.
Størstedelen af blomstercollagen i højre hjørne er limet på højre "vinge" af kortet og er blomsterne er placeret sådan at man sagtens kan åbne kortet uden besvært. De tre forreste roser på dette billede er dog placeret på motivet baggrund, der sidder fast på venstre vinge. På den måde virker det som en helhed, men når man åbner det bliver man lidt overrasket.
I nedeste venstre hjørne har jeg lavet en lidt mere standard blomstercollage. Jeg har igen startet med de store blomster og så placeret de små roser udenom i matchende farver. Derudover har jeg også limet små hvide og lilla perler og lidt almindelige rhinesten på til sidst for at give lidt bling effekt.
Her ses kortet indeni. Her er det "plommonkaka jeg har brugt begge sider af. I venstre side har jeg sat navnene på guld-brudeparret og her kan man også se, hvordan hjertemotivet kun sidder fast på venstre vinge.
Skrive feltet er hvidt med en lilla ramme der er blevet skåret til med en Martha steward punch (swirling lace).
Et par enkelt sommerfugle har også fundet ved til midten.
Jeg har forsøgt at gøre blomstercollagen aflang og suppleret lidt med en crystal-stem og rosenknopper for at give lidt højde. Det skal være så luksuriøst som det overhovedet kan sådan en dag, derfor har kortet fået alt hvad det kunne bærer af pynt. Det vakte da også stor begejstring kan jeg til slut berette.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar