fredag den 22. juli 2011

Minialbum eller kort - du bestemmer

For længe siden var jeg med en tur til Holland for at deltage i Scrapaganza - en stor oplevelse at være med til spændende kurser og workshops i løbet af en weekend. Undervejs var der også mindre make-and-takes og en af dem var et harmonika julekort. Det fald jeg lige over i skuffen i dag og tænkte at det kunne laves i større format og som et eller andet der enten er et lille minialbum eller et stort kort. Her er resultatet.
For og bagside er lavet i chipboard der er beklædt med mønsterpapir fra IPIS, herefter har kanterne lige fået en gang distress ink. På bagsiden af de to stykker chipboard har jeg lagt en kant af distressink rimelig bredt og rimelig "råt", kunne bedre lide det end at beklæde på samme måde en gang til.
Forsiden er pyntet med en lille stempeltekst i en label fra spellbinder, lidt blomster og blade og til sidst lidt rhinstene. Det er klart et af mine favorit stansejern der har været i brug her, nemlig Rock Fern. Umiddelbart er det et stort blad men det kan kortes af lige som du har lyst til og behov for.
Kortet er lukket med et bredt stykke organzabånd der går hele vejen rundt om kortet - er kun limet fast under label på forsiden.
Indersiden har jeg ikke gjort noget ved. Jeg har monteret en harmonika af mønsterpapir i 4 led på de to stykker chipboard og monteret to labels i rosa karton til at skrive tekst på men resten lader jeg stå tomt indtil jeg ved hvad jeg vil bruge kortet til. Det er meningen at jeg så kan sætte billeder på de to tomme sider og skrive tekst og hilsen på de to labels - og så skal der selvfølgelig suppleres med lidt mere pynt til den tid - men ikke for meget, det er et kort der i forvejen er tykt så jeg vil ikke overfylde det så det ikke kan lukkes :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...