torsdag den 28. juli 2011

Hjemmelavet baggrundspapir step 1 og 2

Jeg har kastet mig ud i et projekt, hvor jeg vil prøve at lave mit eget mønsterpapir til baggrund på et LO. Jeg har startet med et svagt orange/cremefarvet stykke karton. Jeg valgte at bruge en sommerfugle template fra crafters workshop. Jeg elsker bare det motiv. Med distress stain i farverne Wild honey og Vintage photo farvelagde jeg motivet. Distress stain giver for meget maling til at den kan bruges direkte til denne teknik med templaten, så jeg duppede det på en svamp, som jeg så duppede på kartonet gennem templaten. Først Wild honey og så Vintage photo til at give lidt ekstra nuancer. Til sidst sværtede jeg kanten rundt med de to farver også.

Jeg synes motivet er blevet vanvittig flot, men som baggrundspapir synes jeg bare stadig det var meget tomt. Jeg forsøgte med at lægge lidt billeder på, men syntes så jeg dækkede for meget af motivet med billederne. Jeg var ved at opgive hele projektet, men så blev jeg lidt modig og tænkte at jeg måtte kunne gøre det lidt mere spændende med et par strint af noget color wash.

Så det prøvede jeg. Først med farven butterscotch og så lidt med farven espresso. Lige da jeg havde sprøjtet det på havde jeg det lidt som Gitte også skrev forleden. Var det det her jeg gerne ville? Er det pænt? Hmmm - tja - jeg kan faktisk godt li den effekt det gav. Døm selv. Jeg arbejder videre med baggrundspapiret og vender tilbage med det færdige resultat.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...