torsdag den 29. marts 2012

Hero arts og distress markers



















Jeg har givet mig i kast med at farvelægge stempler med de ganske nye distress markers. Jeg tror, vi er flere, der nærmest har ventet på disse i flere år, og nu er de her endelig. Jeg har slet ikke kunnet få armene ned igen ;-)
Her har jeg brugt et af de nye stempler fra Hero arts (newspaper tuplip) og farvelagt på selve stemplet. Så har jeg brugt en mini mister til at sprøjte en enkelt pust vand på og herefter har jeg stemplet på hvidt karton.

Jeg var nødt til at lege med det et par gange for at få et pænt resultat, men kom hurtigt frem til at hvis det skal lykkedes er det vigtigt IKKE at komme for meget vand på, især hvis stemplet er så detaljeret som her. Jeg har mikset farverne på stilkene i to grønne, men tulipan-hovederne har fået hver deres egen farve. Farver går rigtig godt til det smukke Basic Grey papir og de klare farver kommer virkelig til deres ret her.




















Dagens andet kort er med samme serie fra Basic Grey. Dette var skitsen til convention og den var rigtig sjov og udfordrende for sådan en vintage-pige som mig. Blomsten er fra hero arts, luscious flower sættet og er stemplet med to gyldne distress inks. Bladene er også et sæt fra Hero arts.

I midten af blomsten satte jeg små gule rhinesten for at give en lille smule bling, men jeg må jo nok indrømme at dette er så tæt jeg kommer på CAS konceptet (clean and simple).

Håber I alle har nydt dagens kort. Kig endelig ind igen i morgen.

2 kommentarer:

  1. Det ser super godt ud :)

    Den video jeg så med ham hvor han brugte dem, der åndede han på stemplet bagefter hvis farverne ikke skulle tværer sammen og skulle de tværes sammen kom han vand på..
    Så ja det nok en øvelse at finde de helt rigtige metoder selv :)
    Glæder mig til at se mere med dem :)

    SvarSlet
  2. Det ser kanongodt ud!!
    Ja, der åbnes for nye muligheder med de tusher :)

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...