lørdag den 10. marts 2012

Minalbum med Maja papir

Da jeg var i sommerhus for nyligt startede jeg på et minialbum med billeder fra min tur til Florida i 2011. Da det kom til stykket nåede jeg kun at beklæde en masse sider og lave et par enkelte af dem færdige, men til Scrap i det Jyske blev jeg endelig færdig...... eller rettere færdig i denne omgang :-) jeg har flere billeder men skal helt klart have købt nogen større bookrings hvis jeg skal have de sidste 5 sider i jeg har lavet.
Første punkt var helt klart en udflugt ned til Gitte efter noget papir, og valget faldt på en lækker serie fra Maja Design, der kom to ark med hjem af hvert eneste ark - ELSKER maja design.

Forsiden er meget enkelt, havde egentlig planlagt at den skulle laves færdig med pynt lørdag aften da jeg kom hjem, men da jeg faldt over de her fede thickers så valgte jeg at nøjes med dem, de er rigeligt dekorative i sig selv.
Selve albummet er lavet af en række løse chipboard sider og et stort spil kort fra Tiger, sådan blandet mellem hinanden. De har fået et tyndt lag lim og så ellers belædt med papir. For at gøre det pænt i kanterne har jeg pudset af med sandpapir og sværtet med ink.
Jeg har tilladt mig at smide alle siderne ind her så du kan se variationen med de forskellige typer chipboard og papirer. Pynten på første side er blandt andet en af de blomster jeg lavede af cola dåser sidste år, så har jeg brugt en maske med græs og sommerfugle og lidt mesh.
Generelt er alle siderne meget enkle, for en gangs skyld ville jeg lade billederne fortælle hel historien - det er jo egentlig i sidste ende dem det drejeer sg om :-)
Her har jeg brugt Martha Stewart punch med sommerfugl, lidt bling og en blomst. Og så har jeg rullet kanterne på papiret i små bidder, et lille trick vi lærte på CHA 2011.
Den højre side er lavet med et spillekort fra Tiger.
Jeg gik amok i "freestyle fotografering" i Florida med billeder af bygninger sådan i farten ud af sideruden - det gav nogen temmelig sjove vinkler men egentlig fede billeder. Eneste pynt er lidt blondebort og lidt knapper.
Masser af sjove postkasser har de også - her fra Sanibel. Igen kom sommerfuglen i brug. Og her er der så for første gang brugt en lille chpboard side i stedet for.
Jeg havde en lille lysbilledramme som jeg beklædte med papir, den fremhæver en vigtig detalje i billedet - min cola og min kæmpe muffin :-)
Da jeg startede med at scrappe var det næsten traumatisk når jeg skulle skære i billederne - det problem har jeg ikke længere. Nu kan jeg faktisk godt lide at lege med størrelsen på billedet for at fremhæve det vigtige - syntes min lille alligator i højre side blev fremhævet fint ved at blive sådan en lang bort.
Uha det borderpunch der laver disse fine rækker af sprækker man kan trække bånd igennem er jeg altså helt vild med. Det giver en fantastisk afslutning på borten, en rigtig sød detalje.
Da jeg kom til denne side opdagede jeg ved et tilfælde at den ene af striberne man klipper af på mønsterpapiret havde en smuk tekst og et smukt mønster - så i stedet for at smide det ud har jeg valgt at putte det på siden med pelikanerne. På latin står der "fortis et liber", på dansk "stærk og fri" - og det syntes jeg faktisk passer meget godt til disse fantastiske fugle.

Dette var så mit album, jeg håber det måske kan inspirere dig til at prøve kræfter med et minialbum - de kan sagtens være sjove og smukke selv om de er enkle, som sagt en gang i mellem er det okay at lade billederne fortælle historien.

Tak for at du holdt ud så længe :-)

/Gitte

1 kommentar:

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...