tirsdag den 20. marts 2012

Min bog

I januar viste jeg forsiden af en lille bog hvor jeg havde pyntet forsiden, så den kunne bruges som en dagbog/smash/project life-bog. Men jeg kom aldrig i gang med at bruge den - jeg fandt ud af, at jeg følte mig for bundet af, at siderne allerede var i bogen og at de alle havde samme størrelse.
Så nu har jeg valgt at lave min egen bog fra bunden - så får jeg siderne lige som jeg vil have dem og så samler jeg dem med et par Book Rings, så kan der også hele tiden komme nye sider ind og jeg kan sætte større ringe i hvis det bliver nødvendigt.

Indtil videre har jeg jeg lavet forsiden klar. Den er lavet af et stykke Chipboard, som jeg selv har skåret til i størrelsen 15x20 cm. Alternativt kan man vælge et stykke, der er klar til brug som forside - fx. disse.

Forsiden er pyntet med to sykker papir - øverst et ensfarvet og nederst et stribet. På overgangen mellem de to stykker papir, er der sat et stykke brun blondebånd. Båndet går hele vejen rundt om siden - det kommer jeg tilbage til.

Jeg har også udstandset en sommerfugl med min absulutte yndlingsdie. Den er skåret ud i Kvist Karton, som så er stemplet med brun sværte og et tekststempel. I midten har sommerfuglen fået et par lyseblå halvperler og lidt krøllet bånd som hale.

For oven og forneden er sat to udstandsninger med tekst. Disse er også skåret ud i Kvist Karton.

Bagsiden af forsiden er pyntet med et stykke ensfarvet papir og så er der sat en brun pose (Craft Paper Bag), som er klippet til i længden, så den passer til siden. Posen er pyntet med et stykke mønsterpapir og det brune blondebånd fra forsiden går udenom posen. Båndet er lidt elastisk, så jeg har ikke limet det fast på posten, da jeg gern vil have mulighed for at putte noget i posen, fx. noget tekst eller billeder, som ikke lige skal være synlige med det samme.


Som alternativ til posen kunne jeg have brugt en kuvert, som skæres op i den ene ende eller ikke lukkes, så der kan kommes noget i løbende.

Jeg glæder mig til at vise hvad der kommer i bogen i løbet af den næste tid.

/Anne

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...