søndag den 6. april 2014

Opbevaring af dies

I diverse forums og grupper på nettet bruges meget tid på at skrive om opbevaring, så derfor tænkte jeg at jeg ville vise et par af mine yndlingsting når det handler om at opbevare eller transportere mine scrapsager.
Da jeg begyndte at købe dies havde jeg dem i de pakker de kom i, men det blev hurtigt uoverskueligt - og pakkerne gik da også efterhånden i stykket. Så prøvede jeg med en lille A5 mappe med plasticlommer men det var heller ikke rigtig nogen succes.
Men heldigvis er der et fima der hedder ArtBin - og de har virkeligt lagt hovedet i blød for at finde den gode løsning, og resultatet blev deres magnetic die storage case.

I lukket tilstand fylder den ikke så meget, ca 24 X 30 X 7 cm. Den er halvtransparant og lukkes med de to kobberfarvede "dimser" du lige kan fornemme øverst på billedet.


Magien opstår når man åbner den, der kan virkelig været mange dies i den lille kasse. Når du køber den kommer den med 3 magnetiske plader, men der er plads til mange flere. Lige nu har jeg vist 9 eller 10 plaer i min kasse men der er pladse til en god del mere.
Magnetpladerne er skåret så de passer lige i faconen til kassen, men der er lavet luft ved håndtaget så du lige kan få fat i de enkelte plader og bladre i dem for at finde den rigtige die.
Med den her kasse er det faktisk lykkes mig at få styr på mine dies... dog må jeg nok indrømme at jeg snart skal en smut til Odder og have købt nogen flere magnetplader, jeg har faktisk løse dies liggende i kassen nu fordi der ikke er mere plads på de plader jeg har :-)


Men denne kasse kan klart anbefales om en let måde at opbevare dies på, og det er let at transportere dem når du skal ud og scrappe andre steder.
Kig forbi butikken i Odder hvis du skal se hvad lækre opbevaringsløsninger der ellers er fra ArtBin.

/Gitte - aka Godtesen

6 kommentarer:

  1. Jeg er også SÅ glad for min kasse. Aldrig har de ligget så fint og overskueligt, og aldrig har de fyldt så lidt.
    Jeg er faktisk overrasket over, hvor mange dies der kan være i sådan en enkelt kasse.

    SvarSlet
  2. Jaaaaahhhh Art bin til dies er FANTASTISK. Jeg har 24 magnetplaer i min og det fungerer stadig super :)

    SvarSlet
  3. Det lyder fantastisk! Må gave lokket min mand med en tur til Odder :)

    SvarSlet
  4. Og så opstod der lige et nyt behov. Tusind tak for gennemgangen af kassen. Jeg er da vist nød til at eje sådan en.

    SvarSlet
  5. Jeps den er jeg også rigtig glad for - faktisk SÅ glad at jeg i dag på SAM købte en mere - IKKE fordi jeg har fyldt den jeg har op - men fordi jeg godt vil have mine juledies for sig - så de ikke slæbes rundt hele året. =0)

    SvarSlet
  6. Tak for at dele den gode idé! Det ser virkelig smart ud. Jeg har efterhånden også prøvet adskillige opbevaringsformer til mit scrap. Men denne her ser temmelig smart ud. Det må prøves.

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...