tirsdag den 2. august 2011

Mini Album med alpeblomster

På en tur til Monte Baldo ved Gardasøen i Italien sidste sommer, tog jeg en masse billeder af de forskellige blomster - Klematis, Alperose (Rhododendron), Ensian, Akeleje, Storkenæb osv. og - selvfølgelig - Edelweiss.
Nu har jeg samlet billederne i et minialbum.
Da den lilla farve var gennemgående i rigtig mange af billederne, så faldt valget af papir på Maja Design's Fika-serie, som har mange skønne papirer i matchende farver.


Edelweiss'en har selvfølgelig fået hæderspladsen på forsiden - for den er min absolutte favorit.
Jeg har lavet to ridser med bagsiden af en skalpel på alle billederne - for at ramme motiverne ind. Jeg gjorde det på frihånd, så nogle af stregerne slingrer mere end andre, men det er altså med fuldt overlæg.


Her er eksempler på nogle af de færdige sider. Jeg har forsøgt at holde pynten i matchende lilla, rødlige og natur-farver, og dér hvor jeg ikke lige havde noget der matchede, der måtte jeg lige bruge et sprøjt Glimmer Mist eller to, for at modificere pynten lidt.

Og her er et par nærbilleder af noget af pynten - hhv. filt-fyrværkeri fra Artemio og en stemplet (Hero Arts) og embosset sommerfugl.


For- og bagside i albummet er Bazzill chipboard beklædt med papiret, mens alle siderne inde i albummet simpelthen bare er papir (Maja Design's papirer er ret kraftige).
Albummet er samlet med tre book-rings (scrapper's rings), og hullerne er klippet med Crop-a-Dile - som faktisk klipper både gennem metalpynt og alting, de steder hvor jeg ikke lige havde set at der sad noget på bagsiden!

6 kommentarer:

  1. Super sødt album med blomster...

    SvarSlet
  2. Virkelig lækkert album. Er vild med de ridser du har lavet på billederne. Det skal jeg prøve engang :)

    SvarSlet
  3. Hvor er det et lækkert album!

    SvarSlet
  4. Wau et skønt album, kan være jeg skal lave noget i den stil til min nabo med alle hendes skønne blomster.

    Mvh ANja

    SvarSlet
  5. Hvor det en god ide at lave et minialbum af alle de søde foto man tager på en ferietur (det er jo ikke altid man har personer på) det er blevet et flot arbejde, og ideen med at ridse er skrevet bag øret. v.h. morkaren.

    SvarSlet
  6. Sød album. Elsker minialbum af alle slags OG blomster.

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...