fredag den 4. maj 2012

Keep it simple...

Papirerne fra My Minds Eye's "Be Amazing" serie er blandt mine favoritter for tiden.
http://gittes.dk/shop/search-1.html?keyword=Heart+Be+Amazing
De er i lyse, klare farver og med helt enkle mønstre, men med lidt collageagtigt motiv bygget op i hjørnerne på flere af dem, som gør at papiret nærmest kan stå alene uden yderligere pynt.

Her har jeg brugt et af mønsterpapirerne til en række solnedgangsbilleder fra Santa Monica Beach, Californien.


De to pyntestriber er faktisk klippet af bunden af et par af arkene fra serien  -  de sidder på strimlen nederst med navnet og stregkoden på  -  men hvorfor ikke bruge dem som enkel, matchende pynt?

Og her er et layout med et andet ark fra serien  -  denne gang med billeder fra "Pacific Park", som er den forlystelsespark der ligger ude på en mole (Santa Monica Beach Pier), og som har været brugt som baggrundskulisse i adskillige spillefilm.


Jeg gik helt amok her i den forgangne weekend og fik da lige scrappet hele 6 lo's med fotos fra USA  -  alle meget simple  -  men det er osse scrap for scrappens og mindernes skyld, og ikke fordi det skal være de rene udstyrsstykker eller en fremvisning i teknikker.

Jeg synes faktisk det kan være helt befriende bare engang imellem at kaste sig ud i noget simpelt, hvor man i stedet udnytter at man har et pænt stykke mønsterpapir og så smækker et par fotos og lidt enkel pynt på.
Til andre tider synes jeg det er fedt at sidde og nusse og nørkle i timevis med bare ét eneste layout.

MEN kender I andre fornemmelsen af nærmest at have dårlig samvittighed og egentlig føle at man har "snydt" fordi man har smækket dem så hurtigt sammen??


2 kommentarer:

  1. De da fede de sider :)

    Ja mit Lo med luftballonnerne der kom kæresten og sagde:
    Jamen du har jo ikk lavet ret meget selv....

    Hmmm sådan tænkte jeg slet ikke på det.. Jeg brugte jo et mønsterpapir der var så meget på som jeg godt kunne li :)

    Ønsker dig en dejlig st. bededag :)

    SvarSlet
  2. De lo er superflotte - selv om de er hurtigt lavet....
    Dårlig samvittighed - narjj - jeg syns det kan være en større udfordring at bruge papir med meget mønster på. For mig er det lettere og hurtigere selv at farve/lave baggrundspapiret....
    Det samme med pynt - jeg er et skodhoved til at bruge færdige blomster - når jeg laver dem selv, blir' de præcis som jeg vil ha' dem. Når man så blir' præcenteret for lækre blomsterdies, går det da helt galt.... ;o)

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...