lørdag den 19. maj 2012

Jubilæumskort

En af min mors kolleger har snart 25 års jubilæum. Han er både håndboldtræner og -spiller, elsker sport og alt der har med en bold at gøre. Personaleforeningen vil gerne have mig til at lave et kort til ham, og selvfølgelig skal sport da være temaet!
Jeg brainstormede med svigermor Gitte (godtesen) og den første ide var et kort med en af de der "idrætsfigurer" der spiller håndbold. Det virkede dog ikke rigtig for mig, da jeg ikke kunne tegne manden i de rigtige proportioner.
Jeg fandt et fint billede af en håndbold, som jeg tegnede efter så jeg havde en håndboldskabelon, men hvad så... Skal jeg klippe alle felterne ud i papir og lime dem på noget andet papir? Nej det skulle jeg ikke. Gitte (godtesen) sad over for og var i gang med at lave nogle fantastiske kort med embossing, og det fik jeg lyst til at prøve det.


Jeg lagde håndboldskabelonen på et ark Hero Arts karton og trykkede stregerne op med en kuglepen. På den måde kunne jeg bagefter tage den smarte embossing pen og tegne stregerne op. Mens stregerne endnu var våde dryssede jeg hvidt embossing pulver over. Det overflødige pulver børstede jeg forsigtigt af, og herefter varmede jeg det med en varmepistol. Lidt efter lidt smeltede stregerne af pulver og gav det karakteristiske, blanke relief, som sådan noget varme embossing nu giver.


Håndbolden klippede jeg ud, limede på et stykke hvidt karton, som jeg også klippede ud som en bold, dog så den stadig kunne åbnes, som et rundt kort. På kortet ville jeg gerne have at der skulle stå 25, Morten og måske Tillykke eller Jubilæum. Og for at få denne tekst til at passe til kortet, valgte jeg at lave det som en rosette med 25 i midten og Morten på det ene ben. Rosettens ben limede jeg på kortet og hovedet satte jeg på med 3D puder.

Nu håber jeg bare at Personaleforeningen, og ikke mindst Morten, synes godt om kortet.
Ha' en dejlig lørdag! Mange hilsner Heidi

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...